Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00645

Story DSnr_01_0_00645

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00645

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tommerup
Keywords associated with this story	trold 2 leve 2 iblandt 1 fruentimmer 1 eje 2 alder 1 mark 2 hænde 1 opholde 1 husmand 1 kalv 1 modig 1 vers 1 usynlig 2 herre 1 ave 2 dand 2 morfader 1 skynde 2 ophold 1 fri 1 rede 2 savne 1 stiltiende 2 tungsindig 1 bortføre 1 smykke 1 mede 1 haar 2 højtid 2 opspørge 1 øverst 1 tavs 1 udslagen 1 vrinsk 1 fugl 1 nørregade 1 højtidsaft 1 smaum 1 maade 1 raad 1 højtidsaften 1
Text of Danish publication	?645. I en Gaard i Tommerup Øverste- eller Nørregade boede for mange Aar siden en Mand med sin Kone. En Aften da hun gik op bag Strusbjærg med Mælk til sine Kalve, blev hun borttagen af Bjærg- trolden og ført ind i Bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et Aar. Manden, der jo savnede sin Kone, fik at vide, at hun var der, men man véd nu ikke, hvordan det gik til. Omsider fik han en meget klog Mand opspurgt, og ham søgte han Raad hos. Manden sagde, at han skulde tage en vrinsk Hest, paa hvilken aldrig noget Fruentimmer Danske Sagn. I. 12 havde redet, og ride op til Strusbjærg en Højtidsaften og stiltiende ride tre Gange avet om Bjærget, saa skulde han nok faa hende at se, men det skulde være en af de tre store Højtidsaftener, og dersom hun ikke havde levet i Bjærget de tre store Højtider over, saa kunde han frit ride lige hen til sin Kone og stiltiende tage hende op til sig paa Hesten og saa ride rask hjem med hende tværs over alle Marker og hverken følge Vej eller Sti. Naar han først havde faaet hende hjem, maatte han aldrig sige til hende, at hun skulde skynde sig, for dersom han sagde det, vilde Trolden igjen faa Magt over hende. Dersom hun havde været i Bjærget de tre Højtider, kunde han ikke paa den Maade faa hende derfra igjen. Manden fulgte Raadet, og da han havde redet avet om tre Gange, saa han Bjærget staa paa røde Pæle og sin Kone gaa og dandse Runddands iblandt dem med sit lange udslagne Haar. Han red lige hen til hende og greb fat i hen- des Haar og trak hende op til sig paa Hesten, og saa red han rask til. Alle Bjærgfolkene løb bag efter og raabte: »Rid paa det haare, men ikke paa det baare« (d. e. han skulde ride paa Vejen og ikke over Markerne). Men han blev ved at ride tværs over det hele. Nu fik han sin Kone hjem, og hun passede sit Arbejde i alting ligesom før, men hun var dog altid noget stille og tavs og ligesom tungsindig og særsindet; og naar nogen spurgte hende ud om hendes Ophold i Bjærget, svarede hun altid med det lille Vers: »Jeg gik mig ud bag Strusbjærg og vilde gi' min' smaa Kalle, da kom jeg i saaen en Dands, den Dands forglemmer jeg alder.« Da han saadan havde levet med hende i tre Aar, hændte det sig en Dag, at de skulde til Herrens Bord. Men det kunde ingen Ende faa for hende med at faa sig smykket færdig. Da blev Manden utaal- modig til sidst og sagde: »Skynd dig nu.« Aldrig saa snart havde han sagt det, blev hun usynlig for ham, og han saa hende aldrig mere. Ingen kunde lære ham, hvordan han kunde faa hende igjen, og Bjærg- manden havde jo usynlig bortført hende. Fortalt af min Morfader, der sagde, at hans Fader og Broder havde ejet Gaarden. Han vidste i sine unge Aar endnu Folk, som nedstam- mede fra den Mand og Kone. Gaarden, de boede i, ejes for Tiden (1862) af den unge Jørgen Fugl. Mange andre har ogsaa fortalt mig det. Husmand Thomas Hansen, Tommerup.
Map