Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00777

Story DSnr_01_0_00777

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00777

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Læsø
Keywords associated with this story	banke 1 trold 1 uvejr 2 velhavende 1 jamre 1 bryde 1 nedgang 1 mave 1 svær 1 hilse 1 tyk 1 sølv 1 gro 1 busk 2 ryg 1 forfærdelig 1 rive 1 vældig 2 træde 2 træ 1 forklæde 1 skorsten 1 mar 1 love 1 barselseng 1 tørre 2 smaum 2 naae 1 høvlspaan 1 overstaa 1
Text of Danish publication	?777. Det var ovre paa Læsø der var ogsaa nogle af deher smaa Trolde, vi nok har hørt Tale om. Folk havde ogsaa set, at de under- tiden havde Tøj ude til Tørre. Saa en Dag gik en Kone ude i Mar- ken at rive, og da var hun nær ved at træde paa en Tusse, der var saa vældig stor og svær og med en stor Mave det var en af dem, der kan gaa. Saa siger hun: »Jeg er glad ved, at jeg ikke kom til at træde paa dig, skjøndt jeg var nær ved det, for jeg kan se, at du skal have smaa; men jeg skal nok komme til dig og hjælpe dig, naar det skal være.« Saa er det en Aften, det var saadan et forfærdeligt Vejr, da kommer der en lille Mand og banker paa Døren og skulde hilse fra hans Kone, om hun nu vilde komme, for hun havde lovet at komme, naar hun skulde i Barselseng, og nu var Tiden der, hun maatte endelig komme. Konen bliver jo højst forskrækket, men maatte jo med Manden. Hun skulde nu sætte sig paa hans Ryg, saa skulde hun ellers ikke bryde sig om noget. I dether slemme Uvejr syntes hun nu, at hun blev ført ned igjennem flere Skorstene, og det var mørkt; men endelig naaede hun da Bunden og kom ind i en Stue, hvor der laa en lille Kone og jamrede sig. Da det var godt overstaaet, sagde Manden til hende, at han vilde give hende noget med hjem i hendes Forklæde, men hun maatte ikke se til det, inden hun kom hjem. For hende at tykke var det ligesom Høvlspaaner, han gav hende. Saa skulde hun sætte sig paa Ryggen af ham igjen, og saa skulde hun snart være hjemme. Det gik jo ad samme Vej op gjennem Skorstenen, og et vældigt Uvejr var det som før. Da hun saa kom hjem, vilde hun se til Forklædet, og saa var det ene Guld- og Sølv- penge, det var fuldt af, saa de Folk blev meget velhavende. De Bjærg- folk boede under Jorden i nogle Buske og Træer, der groede i et Kjær, som kaldes Handkjær, der havde de deres Nedgang, og der var det ogsaa i de Buske, de hængte deres Børnetøj ud til Tørre. Fru Abrahamsen, Mølholm.
Map