Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00781

Story DSnr_01_0_00781

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00781

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lime
Keywords associated with this story	nisse 1 tænde 2 hjælpe 1 opholde 1 busk 1 dryppe 1 redelighed 1 udmærke 1 barsel 1 tigge 1 bemærke 1 slænge 1 ulejlighed 2 regne 1 stød 1 indgang 1 heldig 1 mindelig 1 oplysning 1 ihvor 1 barselkon 1 nød 1 synt 1 baa 2
Text of Danish publication	?781. Der opholdt sig nogle Nisser i Nærheden af en Gaard, og Konen var noget ræd for dem. En Aften var der ingen andre hjemme end hende, og da kommer der en Nisse ind til hende og bad hende da saa mindelig, hun skulde følge med ham, hans Kone skulde gjøre Barsel. Hun var kjed af det, men turde ikke lade det være og fulgte da med ham. Da de kom et Stød hen fra Gaarden, kom de til en noget stor Busk Ris, og det slog han noget til Side, saa der blev synt en Indgang ned i Jorden. Hun blev ved at følge efter ham, og der var en lang Gang der nede. Omsider kom de dertil, som Nissen han boede. Han rejste hans Vej, lav det stod paa med Konen, og det gik rig- tig heldig. Da det saa var ovre, sagde Barselkonen: »Du skal have noget, for det du har hjulpet mig til Rette, nu kommer min Mand nok snart og gjør Redelighed.« Saa kom han ogsaa. »Nu skal du da have noget for din Ulejlighed,« siger han. »Nej, saa mænd,« siger hun, »det skal a ikke have noget for, udentagen du vil da give mig én Oplysning. Vi har en Baas i vort Nøds, der kan ingen Køer leve i, ihvor mange vi faar og sætter ind der. Vil du ikke sige mig, hvordan det kan være ?« »Jo,« siger han, »det kan a saa vel sige dig, for det er vor Skyld, a kan ikke være tjent med at have en Ko til at staa der. Naar Køerne staar i den Baas, saa drypper Ajlen ned paa mit Sovekammerbord, og det kan a ikke have.« Det var der jo intet at bemærke til, men saa tykte Nissen lige godt, hun skulde have noget for hendes Ulejlighed. »Her har a nogle Spaaner,« siger han, »der er saa udmærket at tænde Ild med.« Konen regnede dem ikke, men turde jo ikke lade være med at tage dem, og saa faar hun dem i hen- des Forklæde. Da hun kom hjem, gik hun ind ad hendes Frammers- dør, og den Gang hun kommer saa ind, slænger hun deher Spaan fra sig paa Brandstenen (æ Brååndstjen). Om Morgenen kom Pigen ud og skulde tænde Ild, og da var det ene Guldstykker, der laa der. Peder Kr. Jepsen, Lime.
Map