Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00795

Story DSnr_01_0_00795

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00795

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Åsted
Keywords associated with this story	halvvejs 1 rigtig 1 veje 1 træffe 2 gribe 1 støde 1 flad 1 hænde 1 bytte 1 travl 1 fly 1 smitte 1 midtvej 1 hytte 1 beholde 3 ulejlighed 1 løs 1 sølvpenge 1 nedenfor 1 æbag 1 nøds 2 dynge 1 suse 1 pise 1 forløse 1 barselkon 1 overst 1 drap 1 flintesten 2 skjøre 1 ovenpaum 1 velstaae 1 baa 2 skjørt 2
Text of Danish publication	?795. Her nede i Østergaard havde de en Baas i Nødset, saa snart der blev sat en Ko der, saa laa den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Saa træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var saa sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barn- nød. Hun saa paa Manden, men fulgtes dog med ham. De gik ned i Jorden, og det var lige nedenfor under Nødset, de kom ned ad en Gang, hun aldrig havde set før. Endelig kommer hun til Vejende, og det var rigtigt nok, der var en Kone i Barnnød, og hun laa i en Seng. Det var en Kristen, Bjærgfolkene havde byt og givet et Bjærg- barn for. Naa, Konen blev forløst, og det gik godt nok. Saa siger hun til Konen i Østergaard, at nu vilde hendes Mand nok betale hende for hendes Ulejlighed, og det skulde hun ogsaa tage. Men naar hun saa gik op igjen, saa skulde hun gaa ved den ene Side af Gangen, for det kunde nok træffe, der kunde komme en Sten efter hende. Det kunde ogsaa nok hænde sig, han vilde komme bag efter og gribe i hende for at beholde hende der nede, og derfor vilde hun her fly hende et Skjørt, hun kunde have at hytte over sig, for naar han saa greb i hende, saa skulde hun lade ham beholde Skjørtet. Saa spørger hun Barselkonen om den Baas og den Ko, der altid døde i den. Ja, siger hun, det kom paa, den stod lige over deres Bord, og naar den piste, saa drap det ned paa Bordet, og det var Bjærg- manden gal over, derfor vred han Halsen over paa den. Saa lovede Konen i Østergaard hende, at der skulde aldrig komme til at staa Køer der mere. Den Gang hun saa var færdig til at gaa, kom Bjærg- manden og gav hende nogle Flintesten, og dem kom han i hendes Forklæde, saa der blev en hel Dynge. Da hun saa kom halvvejs op ad Gangen, kom der godt nok en Sten midtvejs susende, men da hun gik ved den ene Side, saa gik den forbi. Da hun saa var lige ved det overste, da kom han og greb i hende og vilde have stødt hende bag over, men hun lod ham beholde Skjørtet, og siden hun saa kom ovenpaa Jorden, kunde hun intet Hul eller nogen Ting se. Da hun kom ind i hendes Frammers, vilde hun saa smitte deher Flintesten i hendes Askegrav, men da var det ene Sølvpenge. Saa fik hun travlt med at faa dem løst op igjen, og fra den Dag af var de velstaaende Folk. Jens Larsen Jensen Hejselt, Kvissel.
Map