Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00796

Story DSnr_01_0_00796

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00796

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vestervig
Keywords associated with this story	nisse 1 jordemoder 1 dige 1 forskrækkelig 1 smøre 1 tyk 1 forlade 1 bytte 1 standse 1 bagland 2 barsel 1 forretning 1 forlange 1 krybe 1 barn 1 krukke 1 gje 1 fin 1 forklæde 1 neg 1 naturlig 1 vrimle 1 forløse 2 høst 1 lukt 1 jaja 1 smaum 1 aabning 1
Text of Danish publication	?796. Der var en Jordemoder, som hed Gjertrud, hun var en Dag ude at kjøre. Da kryber der saadan en forskrækkelig stor tyk Skrup- tusse paa Vejen, og saa falder det hende lige for Munden: »Hvitter mon æ skal hen og forløse dig?« Som hun saa sidder en Aften, da kommer der en bitte Mand ind til hende, og han vil have hende med sig hen i Forretning. Hende og hendes Mand snakkede saa med hver- andre, om hun turde følge med ham, og de blev enige om, te hun turde ikke lade det være. Den bitte Mand sagde, te han skulde nok skaffe hende lige saa god tilbage, som hun var gaaet, og saa gik hun med ham. Det var kun et lille bitte Stykke, de gik, saa kommer de ned i et Dige eller en Høj, hvor der var en Aabning ind i, og der- efter kommer de ind i en bitte Stue. Her laa en kristen Kvinde og skulde gjøre Barsel. Hun var et byt Barn, og derfor skulde der en kristen Kvinde til at forløse hende. Alting gik nu sin naturlige Gang, og Barnet blev født. Gjertrud hørte hele Tiden saa meget, der fus- lede omkring i Højen, men ingen Ting hun kunde se. Saa kom Man- den med en Krukke, der var noget Smørelse i, og det skulde hun smøre Barnets Øjne med. Hun smørte, og bag efter smørte hun sit eget ene Øje. Da kunde hun se alting der inde. Det var ikke andet end ene smaa Nisser, der vrimlede om hende. Saa skulde hun jo ende- lig hjem. Da siger den syge Kone: »Dersom han nu spørger dig om, hvad du skal have, saa skal du ingen Ting forlange. Men naar han gaar med dig op og vil til at forlade dig, skal du gaa baglænds ind ad din Dør.« Han kommer ogsaa og spørger hende, om hvad hun skal have, og da hun svarer, som Konen har lært hende, saa giver han hende noget i hendes Forklæde, det var som Tørvebillinger. Hun gik ogsaa baglænds ind, og da siger han: »Den slog dig ikke paa din Mund, der har raadt dig det.« Hun smed saa det i Skorstenen, hun havde i Forklædet, og siden viste det sig som Guldstykker. Da det saa blev Høst, var hun en Dag ude at binde Korn, og da kunde hun se Høj manden komme og tage det ene Neg efter det andet og rende med. Hun viftede nu efter ham. Han standser og siger: »Gjer- trud, kan du se mig?« »Ja,« siger hun. »Luk dit højre Øje.« Da hun nu gjør det, siger han: »Kan du saa se mig?« »Jaja.« »Luk dit venstre Øje.« Saa lukte hun det. Om hun kunde nu se ham? Nej, da kunde hun ikke, for det var jo det Øje, som Smørelsen var kom- men paa. Saa gjorde han det saadan, at hun fra den Tid ikke kunde se Høj mændene, og saa kunde han tage alt det han vilde. Kirstine Andersen, Vestervig. Bjærgmanden talte fint.
Map