Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00806

Story DSnr_01_0_00806

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00806

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	tej 1 stamme 1 aften 1 rig 1 gruelig 1 rende 1 strækning 1 fiske 1 fisker 3 skovl 3 torden 1 bred 1 male 1 strand 1 bi 2 rigdom 1 forklæde 1 sølvpenge 1 ende 1 hende 1 lysse 1 fiskeri 1 tvivlt 1 grøn 2 slaar 1 baidde 1
Text of Danish publication	?806. Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Naar de havde været ude paa Fiskeri, saa lagde de deres Baad omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gaa, naar han vilde hjem. Saa kom der en lille Mand med en rød Lue paa rendende efter ham og raabte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter min Bedstefader, til han kom til Møllebækken, der standsede den lille Mand. Det blev han nu ved med flere Aftener efter hinanden, og omsider en Dag faar min Bedstefader i Sinde at ville se efter i en El, hvor den lille Mand kom ud fra. Den stod i Karmes Vig tæt ved Stranden. Det var en kløftet El, og der var et Hul oppe i Stammen. Han tvivlte jo lidt om, at der var noget ved den, siden den lille Mand blev ved at komme. Der laa en lille grøn Skovl som en Kasteskovl, den var af Træ, men malet grøn. Den tager han med sig hen til Jens Fisker, der kom imod ham paa Vejen. Saa siger han: »Hvor har du faaet den Skovl, Rasmus?« Han svarer og siger: »Ja, det skal a sige dig, a har faaet den i den hule El, der staar tæt ved, som vi lægger ind ved.« »Naa, maa a se den?« siger Jens Fisker. Ja, han faar den ogsaa og gaar ind til Konen med den og faar den set efter. Saa siger han til hende: »I Aften skal du med mig derom til den El, men om du hør aldrig saa meget, saa maa du ikke snakke.« De rejste altsaa af med hverandre, da den Tid kom, og hun stod og bred Forklædet ud, lav han stod og tog Pengene op af Træet med denher Skovl. Men saa blev der saadan Lyssen og Torden, og hun bliver ræd og vil til at snakke. Saa vender han sig om og slaar hende lige paa hend Mund, te hun kom da ikke til at sige noget. Nu havde de jo faaet de Penge, som de næsten kunde bære, gruelig store Sølvpenge var det, som ingen kj endte, og dem gik de og solgte saadan til Guld- smedene, for andet kunde de ikke bruge dem til. Saadan blev de rige Folk, og de tej stille med, hvordan de havde faaet deres Rigdom. Lav Pengene kom væk, blev æ lille Mand henne. Karmes Vig er det samme som Tirsbæk Vig, saadan kaldte de gamle den altid. Mads Jensen Golde, Assendrup Strand.