Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00843

Story DSnr_01_0_00843

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00843

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øland
Keywords associated with this story	jage 1 dejlig 1 fæste 1 røre 1 lomme 1 redde 1 umulig 1 nærme 2 uhyre 1 true 1 kjedel 3 svøbe 1 skylde 1 vove 1 syne 1 kobberkjedel 1 løse 1 tilovers 1 guldpenge 1 fylde 1 sød 1 slippe 1 midnat 1 forarme 1 hansdag 1 som 1 vente 1 rædsom 1 skjule 1 sant 2 afte 1 afgift 2 landgilde 1 udrede 1 blød 1 ovenpaum 1 paastå 1 daarlig 1
Text of Danish publication	?843. En Fæster til Gaarden Øland var bleven saa forarmet, at det var ham umuligt at udrede sit Landgilde til Herremanden, og hvad Afgifter der ellers var, derfor truede han ham med at jage ham fra Gaarden. Nu gik der det Sagn paa Egnen, at der laa en Skat skjult i Jorden et Sted paa Øland Mark, og den kom til Syne hver Sant- Hans Aften, idet en stor Kobberkjedel skød sig op af Jorden, og i den var Skatten, men oven paa den laa en lille sort Hund. Der var ogsaa mange, der paastod, at de havde set det, men dersom nogen nærmede sig Kjedelen, saa blev den lille Hund til et rædsomt Uhyre, saa ingen turde vove at komme helt nær dertil. Nu havde den fattige Mand en lille Datter, og hun hørte Tale om det Sagn. Da hun tillige vidste, hvor daarligt det stod til med hendes Fader, og at han ikke kunde betale hans Afgifter til Herremanden, saa vilde hun prøve at faa fat i Skatten og redde Faderen. Sant-Hansdag skulde Faderen betale, længere kunde han ikke faa Henstand, og saa gik hun Afte- nen før ud til Stedet, hvor Skatten skulde ligge. Hun var lidt ræd af sig og maatte vente til Midnat, men saa skød Kjedelen sig ogsaa op af Jorden, og den lille Hund laa ovenpaa den. Hun nærmede sig, og da Hunden ikke rørte sig, saa løste hun hendes Forklæde og svøbte det om den, tog den helt varsomt og lagde den ned paa Jor- den. Nu tog hun og fyldte hendes Lommer af de dejlige Guldpenge, som laa i Kjedelen, og da hun havde taget saa mange, som hun kunde gaa med, lagde hun Hunden op paa sin Plads igjen lige saa var- somt som før. Idet hun nu vendte sig om for at gaa, sagde Hunden: »Havde du ikke taget mig saa sødt og lagt mig saa blødt, saa skulde du ikke have sluppet saa let fra det.« Da hun nu vendte sig om, var baade Hunden og Skatten borte. Hun gik saa hjem med Pengene, og nu kunde hendes Fader betale, hvad han skyldte, og havde endda en god Skilling tilovers. L. N. Bertelsen, Ø.-Vandet.
Map