Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_A_00046

Story DS_02_A_00046

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Elves / Ellefolk
Publication ID	DS_02_A_00046

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nielstrup
Keywords associated with this story	bygning 1 nabo 1 sonde 1 nadver 1 følge 2 hente 1 svinde 1 flæsk 1 røre 1 lomme 1 ræd 1 lave 1 tallerken 1 nem 1 hulle 1 gjentage 1 grød 3 gjemt 1 tappe 1 familie 1 bordende 1 ellekjælling 1 føde 1 beholde 1 nedre 1 sult 1 krus 2 afspise 1 små 1 mjød 1 blande 1 smor 3 runge 1 salighed 1 sur 1
Text of Danish publication	?46. Ellekjællingerne kom ind om aftenen i Søndergård i Nielstrup og tappede 61. Det var min moders faders føde- gård. Den gang havde de udskåwr på stuehusene, og der havde de deres gamle 61 og mjød gjemt. De blandede nem- lig mjod der, for det var en stor gård. Så havde de en plejepige, der var af familien, hun var ellers henne fra Sonder- Borup ved Randers, og hun skulde en aften gå ind og tæppe et krus mjod. Da hørte hun, der stod én uden for træskåd- det og sagde: «Maren, lille Maren, luk op!» Nu troede hun, det var naboens barn, og så siger hun straks : «Ja, nu skal a lukke op.» Men da hun fik skåddet fra og så ud, da stod der en bitte dreng med et stort hoved. Hun blev så bange, at hun smed kruset og rendte ind til folkene og sagde, at der var en lille bitte én, der havde kaldt ad hende uden for, og hun var så angst, at hun sprang om mellem manden og karlen. De sad begge to ved bordet og skulde til at spise deres nadver, og manden for bordenden. Så varede det et bitte korn, da blev hunden gal, og nu kom denher bitte trold- dreng ind i stuen. «Hvor er du fra?» siger manden. Ja, han var ude fra ellerne. «Det er ikke sandt,» siger manden, «for det er mine eller, og der er ingen bygninger ude.» Drengen han blev nu ved at gjentage lige så småt: «Lille Maren, kom med ud.» Konen var noget rask i det, og hun siger så: <Er du ikke sulten, vil du ikke have noget til din nætower*?» Det sagde hau jo til. «Ja, så skal du min salighed også have din julenætower her,> og hun henter en tallerken grød og sætter den på den nedre ende af bordet og mælk til. Så siger han: «Hvi skal a ikke have smor i min grød lige så vel som de andre ?» Konen går da hen til de andres mælk og laver to huller og kommer sur mælk i dem i steden for smor: «Der har du nu smor i din grød,» siger hun. Men han rørte det aldrig, og så tog hau noget af hans lomme som et stykke flæsk og lagde midt i grødhullet, og med det samme slog han et skvalder op, så det rungede i hele stuen. Den gang de havde nu afspist, og han blev ved at hviske til pigen: «Følg med mig ud, lille Mareo,» så rejste manden sig og sagde: «Nu skal du blive fulgt ud.» Så rejste han af, og manden og karlen bag efter, men i det samme for- svandt han. Anden dagen kjørte manden Maren hjem til hen- des forældre i Borup, de turde ikke beholde hende længere, for de var jo rædde, denne her elledreng skulde få fat i hende. Rasmus Kjær, Villendrup.
Map