Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00917

Story DSnr_01_0_00917

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00917

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Strandby Fredbjærg
Keywords associated with this story	himmel 1 æde 1 forskrækkelig 1 hilse 2 ø 2 fiske 1 slagte 1 stud 1 villig 1 uhyre 3 vorherre 1 forfærdelig 1 behøve 1 hytte 1 barsel 2 dand 1 fange 2 berede 1 husbond 2 fadder 1 fylde 1 krybe 1 hilsen 1 klage 1 genne 2 barselgilde 3 fed 1 evig 1 vente 1 sant 1 evne 1 sælger 1 fiskeri 2 gaarde 1 slaar 1 saadant 1 laar 1 raade 1
Text of Danish publication	?917. Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der laa to store Gaarde paa. Den ene Mand var saa uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Saa hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu gaar Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Raad til at gjøre Barselgilde. »Det har ingen Nød,« siger Dren- gen, »a kan godt finde paa Raad.« »Hvad Raad kan du finde paa, min Dreng?« »Jo,« siger han, »der ude i den store Bakke, hen imod Vestersiden af Øen, boer en Bjærgtrold, ham vil a gaa hen og bede til Barselgilde.« »Det gaar aldrig an,« siger Manden, »han æder saa forskrækkelig meget, han er ikke til at fylde.« »Jo,« siger Dren- gen, »lad mig kun raade.« Han gaar saa og kommer ind til Bjærg- manden og hilser fra hans Husbond, om han vilde ikke være saa god at komme med til Barselgilde hos dem. »Det havde a ikke ventet,« siger Bjærgmanden, »te han vilde bede mig med til Barsel.« »Jo,« siger Drengen, »for han mente, I vilde give ham Held og Lykke i hans Fiskeri, te han kunde fange dygtig.« »Det skal a,« siger Bjærg- manden, og nu faar Manden saadant Held med det og fanger saa uhyre, te han sælger saa meget Fisk, han kan kjøbe sig en fed Stud. De faar den slagtet og lavet til til Barselgildet. Da alt var rede, gaar Drengen derned igjen og siger, om han vilde nu være saa god at komme, alle Ting var beredt. Jo, det var han villig til. »Hvem skal Fadderne være?« »Det er først Vorherres Moder, hun skal bære Barnet.« »Men saa Karlfadderne?« »Det er Vorherre og Sant- Peder.« Det er forfærdeligt, som han slaar for nu. »Skal de have Spil og Dands?« »Ja.« »Hvad for et Spil?« »Trommespil.« »Saa tør a ikke komme der, Vorherre og St.-Peder, det er nogle, a kan ikke sproge med.« »Nej, men saa behøver I heller ikke at sætte jer saa højt op imellem dem.« »A kunde ogsaa sidde nede for neden, for a kan vel faa nok at æde.« »Ja, det er der intet i Vejen for,« siger Drengen. »Men a er bange for det Trommespil. Er der mange?« »Ja, der er 7,« siger han. »Hils din Husbond og sig, te a tør ikke komme der. For 4 Aar siden var a paa Vestersiden af Øen, og da begyndte de i Himmelen med deres Trommespil, men saa løb a ad min Hytte til. Men hvad skete nu? De hug mig paa mit ene Laar med deres Trommestik og hug det i tre Stykker, saa a maatte krybe hjem. Hilsen og sig, at han skal for evig have Held og Lykke med hans Fiskeri, for det han har buden mig, a tør ikke møde, for a er af en Familie, som Vorherre og St.-Peder slet ikke kan lide.« Saa gik Drengen, og Manden blev siden uhyre rig. Niels Kr. Jensen, Fredbjærg.
Map