Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00927

Story DSnr_01_0_00927

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00927

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lisbjærg
Keywords associated with this story	bjærgmand 1 gruelig 1 narre 1 toppe 3 gribe 1 sikker 1 bondemand 2 bringe 1 gro 2 skab 1 bonde 10 sælge 2 opdage 1 svin 2 skrabt 1 negl 3 rar 1 ært 1 rod 4 udmærke 1 dragt 1 spinde 1 rive 1 del 1 handle 2 prygle 1 syne 2 revne 1 skjære 1 blomst 1 terpe 1 beholde 1 drive 1 goddag 2 godaften 2 forknyt 1 kartoffel 6 jeres 1 ende 1 hin 2 slem 2 ærte 3 fællig 1 strege 1 markskjel 1 bon 1 drift 1 godmorgen 1 skik 1 politi 1 kjøbstad 1 maaske 1 slaa 2 staal 1 politibetjent 1
Text of Danish publication	?927. En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hin- anden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Saa gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, naar der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke huske, hvad Tid paa Dagen det skulde bruges. Bjærgmanden kom da om Morgenen og sagde: »Godaften«. »Goddag«, sagde Bonden. »Naa, maaske jeg sagde fejl. Ja, jeg er ikke rigtig kjendt med jeres Skikke,« sagde Bjærgmanden, »jeg er ellers kommen for at spørge dig, om du ikke synes, vi kunde sætte et Stykke Kartofler i Fællig. Jeg vilde gjærne have nogle.« »Jo, det kan vi gjærne.« »Men vil du saa lægge Kartofler til, for jeg har ingen, saa kan jeg jo betale dig for dem.« Jo, det vilde Bonden godt. De satte saa Kartoflerne ved deres Mark- skjel, saa hver fik det halve paa sin Mark. Da de havde groet en Tid, og der begyndte at blive Blomster i Rankerne, sagde Bjærg- manden en Dag til Bonden: »Nu tager jeg Toppen, saa kan du tage Roden.« Saa kjørte Bjærgmanden til Kjøbstad med Toppen og bød Folk til at kjøbe ny Kartofler hos sig. »Er det ny Kartofler?« sagde de. »Ja, det er sikkert, det er,« svarede han. De kunde ikke blive klog paa, hvad han var for én, og saa hentede de en Politibetjent, for at han skulde se Varerne, der var bragt til Torvs. Han kunde heller ikke tale sig til Rette med Bjærgmanden, og det endte med, at Bjærg- manden fik en Dragt Prygl at rejse hjem med. En Tid efter kom Bjærgmanden en Morgen op til Bonden. »Godmorgen,« sagde han, nu kunde han da huske det, »synes du ikke, vi skulde saa et Stykke Ærter og være lige gode om dem?« Jo, det havde Bonden ikke noget imod. Bjærgmanden gav ham Penge for Ærterne, og der blev saaet segsten Tønder ved deres Markskjel, saa de havde lige stort Stykke ved hver sin Side af Skjellet. De groede godt, og Bjærgmanden tænkte: »Da skal jeg ikke blive narret denne Gang.« Saa sagde han til Bon- den: »Sidste Gang fik jeg Toppen, nu er det bedst, du faar den, saa tager jeg Roden.« Saa samlede Bjærgmanden Rødderne sammen og kjørte til Kjobstaden med dem og vilde sælge dem som Ærter. »Er det gode Kogeærter?« spurgte Folk. »Ja, de er udmærkede,« sagde han. Men han fik ikke handlet, for de kunde ikke opdage, han havde Ærter, men kun Rødder og Jord at sælge. De troede, han var en Bedrager, og hentede Politiet, og der blev handlet endnu værre med ham end første Gang, han var der. »Skal vi ikke prøve at have en Drift Svin sammen?« sagde Bjærgmanden en Gang til Bonden. »Jo, det kan vi godt,« sagde han. Saa fik de segsten Svin drevne sammen, og da Tiden kom, at de skulde deles, siger Bjærgmanden: »Nu har jeg haft saa lidt Held af det andet, vi har haft sammen, denne Gang vil vi slaas om det.« Bonden gik helt forknyt ind til sin Kone og sagde hende, at Bjærgmanden vilde slaas med ham om Svinene, og nu vidste han ikke, hvad han skulde gribe til, for Bjærgmanden havde saa gruelig lange Negle, saa han vist vilde rive ham helt fra hin- anden. »Det skal du ikke være ræd for,« sagde hans Kone, »skjær nu fire Streger i Døren der og lav dem saadan, at det kan se ud, som de er revne med Negle, og gaa saa ind i Skabet, saa skal jeg nok tage imod Bjærgmanden.« Saa satte Konen sig til at spinde, og lidt efter kom Bjærgmanden og spurgte om hendes Mand. Konen græd og sagde: »Han er omme hos Smeden at faa lagt Staal paa sine Negle, han har gjort saadan en Tid her hjemme, se, hvor han har skrabt i Døren, og naar han nu kommer, er jeg ræd, det bliver meget værre.« Da Bjærgmanden hørte det, sagde han: »Du kan sige til din Mand, at han godt maa beholde alle Svinene.« Saa skyndte Bjærgmanden sig at komme hjem, og fra den Tid kom han ikke til Bondemanden. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
Map