Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00929

Story DSnr_01_0_00929

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00929

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hvidbjærg
Keywords associated with this story	banke 1 bjærgmand 1 menneske 1 skabe 1 velhavende 1 veje 1 narre 3 top 1 smedje 1 gro 2 nederst 3 samle 1 bytte 2 nem 1 negl 2 rod 1 havre 1 værd 1 england 2 danmark 1 sædvanlig 1 betragte 1 bekomme 1 hilsen 1 lukker 1 rugen 2 besvær 1 skaffe 1 ende 1 udvej 1 høst 3 øverst 4 sædekorn 1 fjor 1 fornøje 1 kløver 2 høste 2 saae 1 slaa 2 gulerod 3 saamand 1 møje 2
Text of Danish publication	?929. Der er en stor Høj i Helligkilde, Hvidbjærg Sogn, der kaldes Lynghøj, og der boede en Bjærgmand i. Den Mand, som ejede Marken der omkring, han gik og pløjede en Dag ved Siden af Højen. Saa kommer Bjærgmanden og siger til ham, hvad han vilde have saaet i det, han der pløjede. Ja, det vidste han snart ikke, for han havde intet at saa i det. Ja, siger Bjærgmanden, om han vilde saa til halvt med ham, saa skulde han skaffe Sædekorn. Det sagde Manden ja til. Hvad det skulde saa være? Det skulde være Gulerodfrø, de vilde have Gulerødder i de Agre. De var ikke nemme at bekomme, for der var ingen Gulerødder her i Landet den Gang; han maatte til England efter det, al Ting skal først komme til os derfra. Med Møje og Besvær fik Bjærgmanden Gulerodsfrø skaffet til Veje, og de blev saaede og groede godt til. Saa kommer Høstens Tid jo, og saa skulde de have Gulerødderne byt, for det var jo til Halvs. Bjærgmanden havde jo set, hvordan Folk bar sig ad med at høste og kjøre Korn hjem, og da nu Manden sagde til ham, at han maatte tage det øverste, saa var Bjærgmanden godt fornøjet med det. Han høstede alle Top- pene af og samlede dem hjem, men Manden tog alle Gulerødderne, og der blev hele 100 Tønder. Bjærgmanden saa jo nok, at han blev fornaglet med dether, og saa vilde han saa til Halvs med ham nok en Gang. Ja, det vilde Manden ogsaa. Saa skulde der Vinterrug i det. Det var ikke Skik den Gang at have det her, og det maatte han ogsaa til England at hente, og det groede ogsaa fortræffelig og vel til. Naa, da Høstens Dag kom, og Rugen skulde høstes, siger Bjærg- manden: »Ja, du narrede mig i Fjor, da du tog det øverste og gav mig det nederste, nu vil æ saamænd i Aar have det nederste, og saa kan du tage det øverste.« Naa, saa samlede Manden jo Rugen hjem og alt, hvad der var, og det var meget, og saa skulde Bjærgmanden; til at samle Rødderne hjem, og det var slet ingen Ting værd. Nu kunde han forstaa, han var atter narret. »Nu vil æ have til halvt med dig ét Aar til, for nu har du narret mig i to Aar.« Hvad han vilde saa have i det? »Saa skal der gul Havre og hvide Kløverfrø i det.« Det skulde Bjærgmanden skaffe som sædvanlig, og det havde han ogsaa Møje med, for den Gang var der jo ingen Kløver her i Dan- mark. Da Høsten kom, siger Bjærgmanden: »Nu i Aar vil æ have det øverste, saa kan du tage det nederste.« Nej, det vilde Manden ikke, saa kunde de bytte det hele lige over. Nej, det vilde Manden heller ikke. »Ja, saa vil vi slaas om det, saa kan du komme ned til mig i Morgen tidlig.« Naa, saa kommer Manden hjem og fortæller Konen dether, te i Morgen tidlig kom Bjærgmanden og vilde slaas med ham, og han véd ikke, hvad Udvej det kan faa, for han vidste jo, han kunde ikke staa sig for Bjærgmanden. »Aa,« siger Konen, »det skal æ finde paa gode Raad til, nu kan du blot blive i Sengen.« Saa kommer Bjærgmanden jo til Døren og banker paa, han skal komme ud. Saa rejser Konen sig og gaar til Døren al støtsnaagen og lukker den op. »Er Manden hjemme?« siger Bjærgmanden. »Nej, han er gaaet til Smedje og vilde have lagt paa hans Negle, før Stri- den skulde staa. Han staar og betragter hende, og vi kj ender jo alle sammen, hvordan Menneskene er skabt. »Hvad er det for en Rift, du har der?« »Det er én, min Mand har gjort,« og i det samme snoer hun sig om. »Der kan du se, den gaar der om ogsaa.« Saa tænkte Bjærgmanden: »Kan han gjøre saadan en Rift, hvordan vil det saa gaa, naar han faar lagt paa hans Negle. »Du kan hilsen ham, han kan tage det, som det staar, æ vil ikke have med ham at gjøre.« Saa samlede Manden det hele hjem, og saadan blev han en velhavende Mand. Ved den Lejlighed var det, der kom Gulerødder og Vinterrug og Kløver til Danmark, og det er saadan cirka en 400 Aar siden. Kristen Harbo, Søndbjærg.
Map