Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00933

Story DSnr_01_0_00933

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00933

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Østerild
Keywords associated with this story	bestille 1 forsikre 1 klæde 2 eftermiddag 1 sæt 2 rend 1 rende 1 smøre 2 brun 1 smed 1 broder 5 jærn 1 tykkes 1 øge 1 pandekage 1 folk 1 travl 1 hat 1 fly 1 ansigt 2 forfærdelig 1 klemme 1 træde 1 bi 1 jævn 1 skjære 2 uheld 1 tro 1 strube 1 krukke 1 værk 1 spise 2 krumme 1 skam 2 tilpas 1 vask 1 slippe 1 kniv 1 dække 1 vadested 1 byder 1 person 1 harme 1 hviske 1 doktor 1 tu 1 kurere 1 tørre 2 verden 1 jaja 1 lommeklæde 1 østen 1 ovenpaum 1 naa 1 staal 1
Text of Danish publication	?933. Der boede en Mand i en lille Gaard østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven saa syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have saaet Byg i Eftermiddag.« »Da er det Skam, du vil ikke tage hen til din Broder, naar han er syg,« siger Konen, »tu det kan vel være til i Morgen med den Bygsæd.« »Jaja, rend saa ifore af hjem og sig, æ skal nok komme.« Han sadler det brune Øg, og saa rider han af. Paa Landevejen naaer han en Dreng, og saa siger han til ham: »Hvor skal du hen, min Dreng, og hvor er du fra?« »Æ er Langebjærge Smeds Søn, og æ skal ud til Giede og bede til Kristenbarsel.« »Du vil vel gjærne op at ride,« siger Man- den. »Ja, det vil æ jo gjærne,« siger æ bitte Dreng. Saa træder han op paa den ene Stigbøjle, og han faar ham op bag ved sig, og han rider saa med ham hen til en Gaard, der kaldes Skadhave. »Ja, nu vil æ gjærne af,« siger Drengen, »for æ skal sni ud til dem Steder der ude.« »Ja, det kan du ogsaa komme, min Dreng.« Da Drengen kommer saa af, vil Manden ride videre. »Hold bi, I skal have lidt, for det æ red med jer.« »Nej, æ skal ingen Ting have fore det,« siger Manden. »Jo, I skal.« Saa flyede Drengen ham et bitte Lommeklæde. »Der er et Klæde, det maa I faa, og naar I tørrer jer i jert Ansigt med det, kan I se al Verdens Ting.« Saa tager Manden det og vil ride. »Nej, hold, I skal ogsaa have den bitte Pennekniv, alt det, I byder den til, Staal og Jærn, det gaar den igjennem.« »Tak skal du have, min Dreng, men kan du slippe den?« »Joo, men du skal have en Ting endnu, her er en Krukke med Smørelse, naar I skjærer en Finger af og saa sætter den til og smører, saa er det helt igjen med ét.« Saa vilde Manden videre og kommer op til Broderen. »Naa, Bro- der, du er nok bleven saa meget ringe.« »Ja saa mænd er æ saa.« Uden at tænke ved det tager han Hatten af og tørrer sig med Klædet i Ansigtet. Da kunde han se, der laa én ovenpaa Broderen og havde i Struben af ham og klemte ham da saa unaadig. Det var Bjærg- manden fra Langebjærge, der laa paa ham. Imidlertid havde Konen travlt med at lave en Flæskpandekage til Broderen, og Bordet var dækket, og hun løb og var saa svirp, alt imens hun lod, som hun var saa harmet. Da hun nu svipper forbi Sengen, hvisker Personen: »Han kan se mig.« For nu at blive forsikret springer han af Sengen og op paa Bordet og vender Enden til Pandekagen, som Broderen sidder og spiser af. Han snitter saa det hele Værk af ham med Kniven. Bjærgmanden ud af Døren. »Aa Herre Gud, hvor er æ bederst, siden du kom, Broder,« ligger den syge og siger, »æ tykkes snart, æ kunde sidde op ved dig og faa noget at spise, var det ikke for Skams Skyld.« »Da er der ingen Skam i det,« siger han, »sæt dig op ved mig. Gud ha' Lov, du er bederst.« Han sætter sig, og de spiser. »Nu kan æ jo nok tage hjem,« siger Broderen. »Ja, æ er saa godt tilpas, te det er forfærdeligt.« Han faar saa Hesten sadlet, og han rider af. Da han kommer til Langebjærge Bro, hvor der er et Vadested, der ser han en gammel, gammel Kone staa og vaske et Par Læderbugser, der er saa overblødde. »Gud hjælp jer,« siger han.« Herre Gud, kan I se mig?« »Ja, hvad skulde der være i Vejen for det.« »Jo, ingen kan ellers se mig.« »Hvad er det, I bestiller?« »Min Mand har været i med skidt Folk,« siger hun, »her kan du se.« »Hvad er det?« »Æ kan snart ikke bære mig til at sige det.« »Jo, æ er lidt Doktor. Hvor langt har du hjem?« »Æ boer der henne i Bjærget.« Han kommer hjem med hende og skal til at se. Da er det lige saa jævnt imellem Benene paa ham. »Det er der ingen Fare ved,« siger Manden fra Øster- ild, »naar vi blot havde det, der er henne.« »Ja, det havde hun,« siger Konen. Saa kommer hun med det paa et Tinfad, og der var en Salvet over det. »Nu kan du gaa ud en bitte Krumme,« siger han. Saa satte han det sammen, og han smører, men til alt Uheld vender han det galt. Nu maa Konen komme ind igjen. »Er han nu kureret?« »Jo, nu har æ det godt,« siger han. »Lad mig se,« siger hun. »Hvor-* dan er du kommen saadan af Sted? skjær det af og sæt det til igjen.« »Nej, æ har lidt nok, det skal blive siddende.« Siden kunde Bjærg- manden lade Folks Koner være i Fred. Mads Møller, Hundborg.
Map