Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00934

Story DSnr_01_0_00934

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00934

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gjøl
Keywords associated with this story	bjærgmand 1 trold 5 farlig 1 iblandt 1 klæde 1 sidde 1 stad 1 træffe 1 gribe 2 smøre 1 springe 1 broder 9 hænde 1 hjælpe 1 lomme 2 stump 1 tabe 1 ilde 1 fad 1 lykkelig 1 kone 1 trille 1 grød 2 jer 1 piske 3 lig 1 ven 1 del 1 skylde 2 bagland 1 flaske 5 aftale 1 sild 2 skikke 1 smag 1 stumpe 1 tilpas 1 give 1 næ 1 læge 3 mede 1 bagvendt 2 levn 1 harme 2 kurer 1 doktor 3 sygdom 1 afsked 1 unde 1 skjæbne 1 tørre 2 lommeklæde 1 forlove 1 lægte 1 skik 1 troldmand 1 tørklæde 1 øje 1 bugsere 2 velstaae 1
Text of Danish publication	?934. Der var mange, der rejste over paa Gjøl for at kjøbe Sild, og iblandt andre var der to Brødre, som ogsaa tog over paa Gjøl at kjøbe Sild, og den ene af dem blev forlovet der ovre, og han blev ogsaa gift og blev en velstaaende Mand. Nu levede han i nogle Aar et skikke- ligt Levnet, men saa blev han syg og faldt i en farlig Sygdom. Han skikkede da Bud til hans Broder, at han skulde komme over til Gjøl og tale med ham, for nu var han Døden nær. Broderen gjør sig ogsaa færdig og kommer derover. Da han nu er bleven sat over Fjorden, kommer der en bitte Dreng til ham og spørger, om han kan ikke faa Agen med ham. Da han har kjørt et Stykke Vej, saa siger han: »Nu vil æ ikke age med dig længere. Hvad skylder æ nu, for det æ har faaet Agen?« »Ja, du skylder ikke noget,« siger Manden. »Ja, æ vil da betale noget. Æ har her et Lommeklæde og saa en bitte Flaske og en Kniv, vil I int have det?« »Ja, det véd æ int, æ véd int, hvad æ skal gjøre ved det.« »Det kunde dog hænde sig, I kunde faa Brug for det. Dersom nogen Tider I skulde blive harmet, saa skal I tørre jere Øjne med det Klæde. Og skulde I nogen Tider faa Brug for en Kniv til at skjære noting i Stykker med, saa skal I bruge den Kniv. Og skal I nogen Tider være Doktor eller give jer af med at kurere noget, saa skal I bruge det at læge med, der er i den bitte Flaske. Men I skal altid læge bagvendt.« Dermed gaar Drengen hans Vej, og Manden kjører videre, til han kommer til hans Broders Hjem. Da han kommer ind og ser hans Broder ligge i Sengen, og det ser ud, som han er Døden nær, da bliver han saa harmet og ilde tilpas, og saa griber han i Lommen og faar fat i det Tørklæde, Drengen har givet ham, og saa tørrer han Øjnene med det. Da kan han se, der sidder en bitte Troldmand oven paa Broderen og sidder og jumper og futter. Nu havde den fremmede Broder taget hans Pisk med ind, og saa giver han denher Trold et Slag med Pisken, saa han triller af den syge Broder. »Aa, giv mig én til,« siger han, »æ tykte, det linte saa godt.« Den syge vidste jo ikke andet, end det var ham, han slog efter. Saa giver han Trolden et Slag til, og saa rendte han hans Vej. Den syge kommer op med det samme, og han troede nu fuldt og fast, det var Broderen, der havde hjulpet ham med Pisken. Han kom nu ind i Stuen og skulde have noget at spise. Der var kommet flere frem- mede for at tage Afsked med ham, da han jo var Døden nær. Trolden var kommet ind til den syge Mands Kone og sagde til hende: »Han kunde se mig, han kunde se mig.« Saa siger Konen: »Naar de nu kommer ind til Bordet, saa skal de have Sødegrød med Smør i, og saa skal du springe op og løse dine Bugser i Smørhullet, lad dem saa smage paa det.« Da de fremmede kom nu til Bordet og skulde til at spise af Grøden, saa kom Trolden godt nok og sprang op til Grød- fadet efter hans og Konens Aftale. Siden han fik nu hans Bugser ned, saa griber den fremmede Broder i Lommen og fik fat paa Kni- ven, og saa snitter han denher bitte Slandter af, de kalder Per Næs- vis, og den bliver liggende i Smørhullet. Han tykte jo, det gjorde saa ondt, og vendte sig saa om for at se efter, om han havde tabt noget; og der faar han saa Øje paa Stumpen, der laa i Smørhullet, og den tager han med sig. Der bliver nu gjort stor Stads af Broderen, den syge var kommen sig og var bleven helt dygtig, og Trolden var væk. Dagen efter rejste Broderen saa hjem igjen. Siden han kom noget hen paa Vejen, saa kom der et bitte Kvindfolk efter ham og raabte, om han ikke var Doktor. Han kommer strags i Tanker om Flasken og siger jo. Ja, saa skulde han da endelig følge med hende hjem, for hendes Mand var saa ringe. Han kommer nu ogsaa i Tanker om, hvad den bitte Dreng havde sagt til ham, te dersom han nogen Tid blev Doktor, saa skulde han bruge det, der var i Flasken, og saa læge baglænds. Han kommer nu med Konen ind og ser, hvordan denher bitte Mand laa i den største Nød og med den bitte Stump i den ene Haand, og han kunde nok se, hvor det havde siddet. Han satte det nu til og lægte det ved at smøre af Flasken, men satte det bagvendt. Derefter rejste han hans Vej. Da han kommer nu til jdet samme Sted igjen, som Drengen var gaaet fra ham, efterat han havde le- veret ham de Dele, saa træffer han ham igjen og siger: »Nu er det bedst, du faar de Sager igjen, for nu har æ ikke mere Brug for det, og æ har brugt det, som æ skulde.« Broderen havde nok forstaaet, hvordan det havde sig med Trolden, og hvordan han havde holdt sig til den syge Mands Kone, og derfor undte han ham ogsaa den Skjæbne, han fik. Den bitte Dreng rejste hans Vej, og Broderen til hans Hjem. Men Gjølboen var rask og blev ved at leve lykkelig i mange Aar efter den Tid. Kristen Frederiksen, N.-Bindslev. D. Bjærgmandens Datter.
Map