Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00936

Story DSnr_01_0_00936

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00936

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bjærgmand 1 bestille 1 veje 1 sideben 2 runde 1 følge 1 landsby 1 bymand 1 lomme 1 stryge 2 græsse 1 kvæld 1 trykke 2 begynde 2 fly 3 tigge 1 tilfreds 1 lever 1 hilsen 1 klage 1 tro 1 genne 1 vant 2 vask 1 tale 1 herud 1 hellere 1 læge 1 hø 1 kurer 3 nærenstid 1 høle 1 sølle 1 aar 1 øm 1 dyg 1 graum 1 skaar 1
Text of Danish publication	?936. Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nær- heden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Aaret, saa maatte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert Aar til at hjælpe ham at slaa Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var saa næsten ingen, der vilde have med det at bestille, de blev overlæssede, og da det var saadan hvert Aar, saa turde ingen tage sig det paa til sidst. Saa var der en Kone i Byen, som havde en Søn, og ham siger hun til: »Nu skal du tage dig paa at slaa for ham i Aar.« Ja, det vilde han jo godt, men han var ræd, det skulde gaa ham ligesom alle de andre. »Det skal du ikke klage dig for,« siger hun, »a skal fly dig en Høle.« Saa fik han den, og hun siger igjen til ham: »Nu staar der en stor graa Sten midt ude i hans Eng, der skal du begynde, og saa skal du gaa runden om den Sten og lade Bjærgmanden komme bag efter. Men du skal blive ved at slaa og blive ved at gaa, og du maa aldrig stryge.« Naa ja, saa tager han sig det ogsaa paa, og denher Slaaen skal til at begynde. Da de har gaaet saa et Stykke, siger Bjærgmanden: »Skal vi ikke fitte en Gang?« »Nej, a fitter aldrig,« siger Karlen, »vi maa ikke fitte, inden vi faar af slaaet.« Bjærgmanden var til sidst rede til at blive kjed af det, men han maa holde ud og kan ikke faa den Karl kvæld. Om- sider faar de afslaaet, og saa siger han til Karlen, da han vil til at gaa: »Nu kan du hilsen Bymændene, te a vil ikke have nogen til at hjælpe mig at slaa mere, for a troer, der er tre af mine Sideben gaaet i Stykker.« »Det har gode Veje,« siger Karlen, »for vi har en dyg- tig Læge i Byen, han kan godt kurere dig det.« Ja, dersom han kunde det, saa vilde han give ham en hel Lommefuld af Penge. »Ja, saa skal a skaffe ham her ud til dig i Morgen, og saa maa du være oppe ved den og den Tid.« Det var nu deres Smed i Byen, som Drengen tænkte paa, og han var en ren Vovehals. Ja, det var saa godt nok, og Dren- gen taler til Smeden, og han følger med ham derud. Da de kommer nu derhen, siger Smeden til Bjærgmanden: »Hvad skader dig, er du syg?« Nej, han var ikke syg, men han troede, at tre af hans Sideben var i Stykker. Smeden stryger ham saa op og ned ad Siden, og Bjærg- manden ømmer sig svært, naar han trykker paa det sølle Sted. »Øm- mer du dig for saa lidt,« siger Smeden, »saa bliver det fejl, saa kan a ikke kurere dig. »Hvordan da?« siger Bjærgmanden. »Ja, hvordan da,« siger Smeden, »a skal have et Hul skaaret her og have min Haand deri, ellers kan a ikke trykke Sidebenene til hinanden igjen.« »Nej, saa vil a slet ikke have det gjort,« siger Bjærgmanden, »saa vil a hellere give dig noget, for det du er gaaet herud, og saa vil a være den, a er.« »Ja naar du vil ikke have det gjort,« siger Smeden, »saa kan a ikke kurere dig, men saa vil a sige dig, te du skal vaske dig tre Gange om Dagen i koldt Vand, saa kan ske det ogsaa kan gaa over.« Ja, naar det kunde hjælpe, saa vilde han være tilfreds. Græsningen maatte de have, ligesom de var vant til, og en Fedekvie, som Byen var vant til at fly ham hvert Aar, den vilde han kvitte dem, saa de aldrig mere skulde levere den, og Smeden fik Lommen fuld af Penge. Saa blev de stabilerede begge to lige med det samme, for Folk tykte jo godt om den Ordning. Jens Peter Rasmussen, Nørre-Vissing.