Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00938

Story DSnr_01_0_00938

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00938

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Grinderslev Vejsmark
Keywords associated with this story	bjærgmand 1 paste 1 vælte 1 tage 1 stryge 1 øde 1 begynde 1 udmærke 1 midte 1 drig 1 skjære 1 stene 1 fjæl 1 sæde 1 egge 2 do 1 høle 7 havfrue 2 fornøje 1 slagen 1 haand 1 høste 1 slaar 1 slaa 1
Text of Danish publication	?938. Der var en Karl, der tjente paa en stor Gaard i Mærskegnin- gerne. Den Mand ejede et Stykke Eng, og hvordanner det saa var, hvert Aar, naar den Eng skulde slaas, blev det skidt med hans Karl, og han døde. Der var en Bjærgmand, som ogsaa slog Hø, og den Dag han slog, blev Karlen ødt. Noget før de skulde til at slaa, gik denher nye Karl nede ved Havsiden, og da kom der en Havfrue op til ham og vilde have at vide, hvad der gik af ham. Saa siger han hende, te nu skulde de til at slaa, og det var han ræd for. Saa siger hun, te nu i Morgen skulde han komme derned igjen, og saa skulde hun se at skaffe ham en god Høle. Det paste jo godt nok, han fik Høleen, og han maatte aldrig hverken stene eller stryge den og al- drig se den i Eggen. Saa kommer Dagen, og saa skulde Karlen jo til at begynde. Men Bjærgmanden kommer ogsaa. Karlen skal for af, og han begynder i Midten, saa skal Bjærgmanden jo uden om ham hver Tagen. De gaar til Meldmaddags. »Skal vi ikke hvætte en Gang?« siger Bjærgmanden. »Nej, nu slaar vi i Dag, saa hveder vi i Måår.« De bliver da ved, til Bjærgmanden vælter og døer paa Pladsen, for Høleen blev ved at skjære udmærket. Karlen var svært godt fornøjet med den og havde den i mange Aar. En Dag de kjører med en Skrav- vogn og skal til Hove at høste, da sidder Karlen uderst paa Sæde- fjælen, og han holder Høleen langt ud. Der kommer de forbi en Led- sten, og Høleen tager for den og skjærer den væk. »Aaha,« siger han, »nu er a ræd, a øjj min Høle.« Han vil da se den i Eggen, men saa sidder han med et Hesteben i Haanden. Havfruen havde givet ham den Høle, for det han havde været god ved hendes Køer, naar de vilde gaa op paa Manden hans Eng, og han havde aldrig slagen dem eller gjort dem Fortræd. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Map