Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_01_0_00943

Story DSnr_01_0_00943

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00943

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dalby
Keywords associated with this story	styrte 1 hertil 1 skuldre 1 solnedgang 1 lykkes 1 lege 1 flok 1 hvorfra 1 skikkelse 1 strækning 1 græs 1 hensigt 1 tyk 1 grine 1 stærk 1 udføre 1 iføre 1 opholde 1 luge 1 smuk 1 højlys 1 nærme 1 uhyre 1 hugge 1 skjæg 1 ære 2 prins 2 glad 1 tand 2 flyde 1 ødelægge 1 begive 1 befinde 1 spejl 9 hævne 1 skarp 2 sværd 2 gade 1 gavl 1 forvandle 1 ulykke 1 fortsætte 1 forsøge 1 bugt 1 forskjellig 1 befri 1 husere 1 befolkning 1 klo 2 kofte 1 ulv 3 angreb 2 overalt 1 kæmpe 4 stifmoder 1 hvorpaum 1 graum 1 saae 1 derpaum 1 saale 1 bjørn 1
Text of Danish publication	?943. Spejl var et Uhyre, der i gamle Dage huserede paa Dalby Sø (Dalby Mark efter Midskov og Mesinge til). Alt levende, der efter Solnedgang befandt sig paa denne Strækning, blev sønderrevet. Spejl var for Resten en Prins, der af sin Stifmoder var bleven forvandlet til en Ulv, der gik med et tykt Jærnbaand om Halsen. Endelig kom en dygtig Kæmpe, Kong Hildebrand, og vilde forsøge at befri saavel Spejl som Befolkningen. Kong Hildebrand opholdt sig i 30 Aar paa Hindsholm, før det lykkedes ham at udføre sin Hensigt, og i al den Tid kæmpede han af og til med Spejl. Endelig en Gang siger Spejl til ham: »Du faar ikke Bugt med mig, med mindre du kan slaa det graa Halsbaand af mig, men det lader du nok være, ti jeg har Kløer og skarpe Tænder.« Hertil svarede Hildebrand: »Har du Kløer og skarpe Tænder, saa har jeg Sværd og stærke Hænder,« hvorpaa han med Sværdet i begge Hænder gav sig til at hugge løs paa Jærnringen, der ogsaa til sidst sprang i Stykker, og i det samme stod der for Hildebrand i Stedet for en Ulv en smuk Prins, af hvis Skuldre Blodet flød ned. Kong H. begav sig nu paa Vejen til sit Hjem. Da han nærmede sig sit Land, blev der ham overalt fortalt, at der i Landet var opvogset en stærk Kæmpe, der angreb og ødelagde de Kæmper, der kom til Landet, hvorfor det ikke var saa raadeligt at komme der. Hildebr. fortsatte alligevel sin Vej og mødte ogsaa den unge Kæmpe. Denne angreb straks Hildebr. og tog fat i hans Skjæg, men den gamle smed ham ned i Græsset med de Ord: »Tvi dig, du Ulveunge, du skal ikke æde af mig.« Den unge Kæmpe svarede: »Jeg er ingen Ulveunge, ti Kong Hildebrand var min Fader og Dron- ning Juttelil min Moder med Ære.« »Var Kong H. din Fader, saa er du min Søn med Ære,« sagde nu den gamle, og derpaa omfavnede de hinanden og fulgtes glade ad hjem. Men Spejl kom en Tid efter tilbage og gjorde igjen Ulykker som før. Nu saaes han i forskjellige Skikkelser, som Ulv, Bjørn, Hest og fl. Tit saa man ham ved højlys Dag paa Dalby Gade i Skikkelse af en stor gammel Mand, iført en hvid Kofte, men der kunde han ingen Fortræd gjøre. En Dag kom han saaledes op ad Gaden udenfor et Hus, som den Gang havde en hvid Fjælegavl ud mod Gaden, og der gik en Flok Børn og legede. Da disse saa Spejl, skyndte de dem ind i Huset og op paa Loftet, hvorfra de kigede efter ham gjennem Lugen, lo og raabte: »Der er Spejl.« Men i det samme styrtede Gavlen ned og en Del af Børnene med. Spejl hævnede sig nu ved at grine og vrænge Mund ad dem. A. c. P. 19»
Map