Story DSnr_01_0_00945

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DSnr_01_0_00945

Collection information
Associated informants and places	Informant: Worm Ole

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	skrækkelig 1 brække 1 plukke 1 lind 1 fiske 1 sejle 1 kul 1 fod 1 bred 1 miste 2 far 2 arm 1 brudgom 1 brud 2 bruden 4 klage 1 hannem 5 slippe 1 hob 1 beklage 1 skaffe 2 haar 2 rune 1 forn 1 aal 1 ligesaum 1
Text of Danish publication	?945. I Raaby Skov ligger en stor, lang og bred Hald, hvilken de kalder Kjelds Hald. Der siges, at der en skulde haft sin Værelse under eller hos forne Hald ved Navn Kjeld Runsk, og denne Kjeld at skulle have et Runekjævle. Til denne Kjeld Runsk siges, at den, som miste Bruden ved Brudebænk, skulle gaaet til hannem, vænet og klaget sig storlig for sin Brud, han havde mist, og bad hannem, at dersom han kunde forskaffe hannem hans Brud igjen, da vilde han det med hannem forskylde. Kjeld Runsk lader gjøre sig en Glartønde og for- skaffer sig et Degger Tyrehuder og far saa ind med disse Tyrehuder i Glartønden til Brattensborg og kommer ind til Gyllebært, som sidder hos Bruden. Han behagede Kjeld Runskes Tilkommeise ikke vel. Kjeld Runsk bad ham slippe Bruden. Gyllebert mente nej og sagde: »Før skulle vi kæmpes om hende.« Kjeld Runsk svarede: »Det maa vel ske,« fik strags Runekjævlet i Vejret. Gyllebert fik om Rune- kjævlet, strags hængte hans Haand og Arm ved Kjævlet, han vilde hjælpe med den anden Haand, det gik ligesaa med den, han vilde hjælpe Hænderne med Benene, saa hængte han ved Kjævlet baade med Hænder og Fødder, saa han var nu bunden med alt, kunde intet hjælpe sig selv. Gyllebert bad skrækkelig, at han maatte løses fra Runekjævlet. Kjeld Runsk lægger dette Degger Tyrehuder i en Vraa paa en Hob Lindekul og lagde Gyllebert paa Huderne og disse Linde- kul og sagde: »Saa længe skal du ligge bunden, indtil du haver pluk- ket alle Haarene af disse Tyrehuder, og du skal ikke plukke mere end ét Haar tillige hver Juleaften, og saa længe skal du være bunden, til disse Lindekul bliver rødne.« Kjeld Runsk far ud med Bruden, skaffer den sin Brudgom igjen, beklager sin store Nød og Fare, han var udi, der han sejlede ind til Brattensborg med denne Glartønde, siger sig ikke at være ræd for nogen Slags Fisk, han saa i Vandet, uden for store Aal, dem var han ræd for, at de skulde slaaet dem om Glartønden og den for hannem brække og sønderslaa. (Præsteberetn. t. Ole Worm.) Ivetofte, Villands H.