Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_A_00034

Story DSnr_02_A_00034

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Elves / Ellefolk
Publication ID	DSnr_02_A_00034

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bedsted
Keywords associated with this story	stille 1 skrige 1 ellekone 2 hente 1 mærkelig 1 nederst 1 tildragelse 1 søge 1 fly 1 knæ 1 uge 1 betragte 1 forestille 1 mørkning 1 fuldstændig 1 skilt 1 kjøkken 1 pinde 2 krumme 1 stum 1 svag 1 skygge 1 nabolag 1 skal 1 smærte 1 æg 4 skjøn 1 dør 1 mo 1 hønseæg 1 slaar 1 grøntoft 1 maaned 2 raad 1
Text of Danish publication	?34. Det var en mærkelig Tildragelse med det første bitte Barn, mine Forældre de havde. Han hed Jens Kristian og var meget svag af Legemsbygning, og saa var han fuldstændig stum. De gjorde meget for ham, men det var lige nær. Saa var der nogle andre fra Nabolaget, der sagde, te de troede, Ellekonen gik til ham. En skjøn Aften lige i Mørkningen, Klokken kunde vel være ved Lag 7, min Moder sad med ham paa hendes Knæ, æ kan huske, hun fortalte os det saa mange Gange, saa ser hun ligesom en lille Skygge gaa forbi Vinduet, og hun tykte ogsaa, hun ligesom mærkede, Dørene de gik op. I det samme tog Barnet til at bride sig ligesom i de forfærdeligste Smærter, skrige kunde det jo ikke. Der blev nu raadet dem til, at de skulde søge noget for Barnet, for Ellekonen hun maatte have Gang til ham. Der var en gammel Kone, de kaldte æ Vendelkone, hun havde Ord for at være af de kloge Koner, og hendes Navn var egentlig Ædel; hende fik de saa Bud efter. Naturligvis hun kommer, og saa siger hun: »Hør, bitte Moer, har du ikke et Hønseæg?« Jo, det havde hun jo og henter Ægget og flyer hende. »Æ gaar ud ad Kjøkkenet, Karen,« siger hun, og saa var hun der ude lidt. Da hun kommer ind igjen, havde hun skilt det lige midt over, og i Skallen havde hun en Vædske, men hvans det var, vidste min Moder jo ikke. Der var en bitte Pind sat ind i det nederste af Ægget, og min Moder kunde da se, det skulde forestille som et Bryggekar. Det stilte hun nu an paa Bordet, og saa tog hun Barnet og satte sig paa en Stol lige foran Ægget. Hun havde saa en Pind eller et Ris, det havde hun altid med sig og brugte som en Slags Trolderi, men hvad det var af, det vidste Moder jo heller ikke. Der slaar hun ned i Bordet tre Gange ved Siden af Ægget med det Ris, og den Gang hun havde nu gjort det, saa sidder hun og betragter Barnet en bitte Krumme. Endelig siger hun: »Nu kan æ sige dig, Karen, I skal ikke gjøre mere for Barnet, det lever ikke, til det bliver 8 Maaneder gammelt.«»Ja, saa kan æ vide, vi skal knap af med Drengen,« siger Moder, og saa døde han ogsaa, da han var syv Maaneder og tre Uger gammel. Mads Grøntoft, Bedsted.
Map