Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_A_00083

Story DS_02_A_00083

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Elves / Ellefolk
Publication ID	DS_02_A_00083

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mern
Keywords associated with this story	gård 1 ellefolk 1 dreng 2 forsvinde 1 hort 1 ise 1 lytte 1 bonde 1 slæbe 2 bebo 1 skovfoged 1 svare 2 kant 1 svar 1 bagning 1 forstyrret 1 skille 1 brænde 1 bal 2 fangst 1 sone 1 bly 1 sonne 1
Text of Danish publication	83. I Mern sogn er der to gårde, som kaldes Skalsby- gårdene. Den ene beboedes for en halvtredsindstyve år siden af Rasmus Bosens enke. Hun havde den i livsfæste og havde en son, Peder Rasmussen, der bestyrede gården. Hver gang de skulde bage, skulde de ind i skoven og stjæle brænde til bagningen. På den tid tjente en pige i gården, som hed Bo- dil, og hun skulde hjælpe til med det. Skoven kaldtes Je)is Boes Kohave. Sonnen og karlen skulde bjærge brændet. Den ene skulde skjære det ned, og den anden slæbe det ud, og imidlertid skulde pigen gå og se efter, at skovfogden ikke skulde komme. En gang var de atter ude på fangst, og de blev færdige med deres, men da de nu skulde se efter pigen, var hun forsvunden. Peder Rasmussen kaldte ad hende, men fik intet svar, og de var nu bange for, at hun var gået vild. Så råbte han igjen, og da måtte hun til at svare, men det var fra en helt anden kant af skoven. De fik hende så fundet, men da var hun helt forstyrret i hovedet. Hun vilde ikke med hjem og sagde, at hun skulde hen i Langemose til bal, så de måtte tage hende med magt og slæbe hende hjem. Hun kom i seng, og de kunde nok forstå, hvad der var ved det med hende, hvorfor de fik hentet en kone, der kunde stobe bly over hende, og så blev hun da rask igjen. Så længe hun levede, kunde hun godt huske, hvad hun havde set, og for- talte det. Da hun gik der inde og lyttede, syntes hun, at det på én gaug blev så underlig lyst omkring hende, og så kom der to små dreuge og tog fat i hver sin hånd af hende. De fortalte, at de boede der ude i Langemose, og den ene hed Svip, og den anden hed Glooje. De bad hende så meget om at komme ud og dandse med dem, for ellefolkene skulde have bal der ude i ellemosen om natten. Hun fulgte så med dem fra Langemose op til en anden mose, der kaldes Karen Bondes mose, og var så svært glad ved at gå og tale med dem. Da var det, hun horte, Peder Rasmussen kaldte ad hende. Forste gang vilde hun ikke svare, da hun nodig vilde skilles fra drengene, men da han kaldte anden gang, syntes hun ikke, hun kunde lade det være, men aldrig så snart hun havde svaret, var drengene væk, og al ting var så bælmørkt om hende, at hun ikke kunde finde vej eller sti, men så kom karlene da og fandt hende. H. P. Nielsen, Sejling.
Map