Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_D_00057

Story DSnr_02_D_00057

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Water spirits / Vandets ånder
Publication ID	DSnr_02_D_00057

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vrejlev Sulsted Selstrup
Keywords associated with this story	eng 1 middag 1 post 1 meldmad 1 villig 1 klit 1 grobe 1 fly 2 træt 1 svinge 1 slænge 1 bie 1 jomfru 1 strup 1 genne 1 forrette 1 sel 1 husjomfru 1 hovedløs 1 brev 3 ærende 1 sølle 2 besværlig 1 andendag 1
Text of Danish publication	?57. Jørgen Kiel var Bedstekarl i Selstrup, og han var nu alle Ti- dens saa godt lidt af Pigerne, hvor han var. Husjomfruen der i Sel- strup hun gjorde ogsaa ud af ham, og hun kom saa tit til ham med et og andet, som han maatte hjælpe hende med. Saa var det en Efter- middag, han var inde at spise hans Meldmad, da kom hun hen til ham og klagede hendes Nød, det var da rent galt for hende, og det var angaaende et Brev, som Herren havde flyet hende, og som skulde med Posten, men det havde hun nu glemt at fly ham. Det skulde til Aalborg, og den Gang var det jo ikke saadan med Postsagerne, som det er nu, da var det saa besværligt. Hun forlangede saa af Jør- gen, om han kunde ikke rende til Aalborg med det Brev, for hun vidste nok, han var grov rask til at komme af Sted. Det sagde han jo strags ja til, for han var altid saa villig, naar Jomfruen forlangte en Tjeneste af ham, og han faar jo Brevet og kommer af Sted med det til Aalborg, og han kommer ogsaa med det i god Tid. Men han kunde ikke bie til Andendagen, han skulde af Sted hjem ad igjen samme Aften. Da han nu gaar hen ad Vejen og kommer til Sulsted, hvor der er saadan nogle store Enge, saa tænkte han ved sig selv: »Mon der skulde ikke gaa nogle løse Heste her, saa en kunde tage en og slænge sig op opaa, og saa ride et Stykke hen opaa.« For han var jo bleven noget træt, han havde gaaet en slemt lang Vej, ogsaa vilde han jo lade den gaa igjen, naar han havde faaet den afbrugt. Saa med det samme gaar der ogsaa en Hest i Groben ved Siden af, og den svinger han sig ogsaa op opaa. Nu kan I tro, det gik rask med den Hest, det var noget, der lavede. Da han skulde nu til at se nærmere paa Hesten, saa havde den ingen Hoved, det var en hovedløs Hest, den sølle Jørgen var kommen op opaa, og det saa rigtig nok godt ud for den sølle Karl. Siden Hesten saa tog Hold, og han skulde til at se sig om, da laa han i Skalles Klit oppe ved Tornby, og da havde han ikke ret langt til Gaarden, hvor han skulde. Men han havde jo forrettet Ærendet godt nok, der var ikke noget at sige til det, og han kom ogsaa godt nok hjem igjen. Mette Marie Nørgaard, Hjørring.
Map