Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_E_00064

Story DSnr_02_E_00064

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Wiverns and small creepy-crawlies / Lindorme og småkryb
Publication ID	DSnr_02_E_00064

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Holbæk Kare
Keywords associated with this story	krat 1 forsvinde 1 eftermiddag 1 skrive 2 runde 1 soldat 1 følge 1 samle 3 svire 1 vige 1 kravle 1 gren 1 stub 1 forsamle 2 passe 1 hugorm 3 hjemstavn 1 kroere 1 orm 1 kro 1 klavre 1 skjøn 1 dun 1 ovenpaum 1 raab 1 raum 3
Text of Danish publication	?64. Min Fader fortalte, da han var hjemme i Kare, at der var to Karle, der kom hjem fra Mønstring, og saa kom de forbi et Kroer, strags før de kom til deres Hjemstavn. Der var jo flere inde, og de kommer til at svire og bliver noget berusede begge to. Nu skulde de jo følges ad, og det var saadan om Eftermiddagen lidt for Aften, de gaar fra Kroeret. Saa kommer de igjennem en lille Skov eller Krat. Da siger den ene til den anden: »Har du ikke Lyst til at se, hvor mange Hugorme der er i denher Skov?« Jo, det kunde være skjønt nok, siger den anden. Saa gaar de hen og ser efter et Træ, der kunde være passende at kravle op i, saa de kunde der sidde og se ud over hele Skoven. Saa siger den Soldat, der skulde kalde Hugormene frem: »Nu skal du tage og klavre derop, saa højt du kan komme.« Ja, det gjorde han ogsaa. Dernæst tager han en Gren, og den skriver han en Krinds runden omkring sig med, og han staar saa inden i Krindsen og begynder at læse. Strags begynder Hugormene at samles og kom og lagde deres Næser lige paa Kredsen, som han havde skrevet. Naa, de bliver ved at samles og samles, og de lagde dem ovenpaa hverandre paa denher Krinds, te de laa lige saa højt op som til hans Bæltested. Det varede længe, før de var forsamlede allesammen, saa kom der én, og saa kom der en anden, og han kunde ikke vise dem væk igjen, før de var forsamlede allesammen. Saa raaber han til ham, der sad oppe i Træet, og siger, om han kunde lade ham vide, hvor langt Solen var oppe. Ja, den var nær nede, den var lige nede ved Bakken. »Ja, saa raa Solen er under Bakken, saa ser I mit Be- gravelsessted her,« siger han, »og du maa ikke vige fra det Sted, du er, inden Solen er oppe igjen, ellers bliver dit Sted der ogsaa.« Aldrig saa raa Solen var nede, saa faldt alle Ormene ind paa ham, og saa aad de ham op med Rub og Stub. Den anden maatte sidde der oppe i Træet, til Solen kom, og saa raa den var oppe, var de alle sammen forsvundne. Han kunde nu gaa ned og fortælle den anden hans For- ældre, hvor han havde fundet hans Død. Lars Hansen Dun, Sønderholm.
Map