Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_G_00014

Story DSnr_02_G_00014

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DSnr_02_G_00014

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vilsted
Keywords associated with this story	bore 1 bestille 2 stille 1 nadver 1 rig 3 smække 1 djævel 1 ussel 1 middag 1 tælle 1 kjælling 1 væve 1 hænde 1 færd 1 smuk 2 vold 1 knippe 1 ønske 9 forfærdelig 1 slig 1 kruse 1 arm 1 hytte 1 kjæl 1 by 1 forundring 1 vandre 1 herlighed 1 gjerrig 1 glemme 1 leje 2 minde 1 fylde 3 smule 1 forinden 1 stakle 1 forrette 1 kakkel 1 sove 1 godaften 1 forstyrret 1 himmerland 1 vandring 1 halm 1 vare 2 bevare 1 ende 1 takke 2 styre 1 levn 1 hjært 1 venlig 1 pisse 1 lærred 4 sengklæde 1 humme 1 sur 1 tvende 1 længsel 1 opstå 1 beværte 1 ærgre 1 satan 1 ulden 1 losere 3 lage 1 aar 1 beværtning 1 velkommen 2 førend 1 mo 2 losi 2 gaarde 1 bondegaard 1 gaae 1 saamand 1
Text of Danish publication	?14. Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede paa Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem laa en stor smuk Gaard. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altsaa ind og be- gjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog dem derfor paa Døren og bød dem under Skjælden og Smælden at gaa Fanden i Vold, ti slige Kjæl- tringer loserede hun ikke. De maatte altsaa tøfle af og kunde i hele Byens Gaarde intet Losi faa. Da de kom i norder Ende af Byen, var endnu tilbage en lille ussel Hytte, hvori boede en fattig Dag- lejer med hans Kone og tvende Børn. »Her vil vi være i Nat,« sagde Vorherre. »Aa,« sagde St.-Peder, »hvad skal vi med de fattige Stakler, de har jo ikke en Gang Vand til en Hund.« »Som jeg siger,« sagde Vorherre. De gik altsaa ind. Konen var ene hjemme med hendes Børn, bad dem Velkommen og lovede med største Venlighed at lo- sere dem, naar de vilde tage til Takke med hendes ringe Lejlighed. Af Mad havde hun ikke andet end en Smule Vandgrød og sur Mælk, som hun og hendes Børn havde levnet fra Nadveren, og dermed maatte de tage til Takke. Da det tarvelige Maaltid var endt, kom Konen med et Knippe Halm og lavede dem et Leje af under Kakkel- ovnen og lagde et uldent Lagen paa Halmen, som de saa laa paa om Natten. Næste Morgen var Konen tidlig oppe og fik dem givet at spise det bedste, hun kunde skaffe. Da de saa skulde gaa, sagde Vorherre: »Den Kone skulde have et Ønske, Peder.« Saa gik han hen og sagde til hende: »Nu skal I have Tak for i Nat, bitte Moer, men forinden vi gaar, skal I have et Ønske.« »Hum,« sagde Konen, »I to Karle ser just ikke ud til at give nogen Ønsker, men a kan jo prøve det. Saa vil a ønske, at det første, a tager mig for i Dag, maa vare til Aften.« Dermed gik de. Aftenen før havde Konen faaet et lille Stykke Lærred fra Væven, og hun laa hele Natten og spekule- rede paa, hvordan hun skulde faa baade et Stykke Linned til hendes Mand, hendes Børn og sig selv, naar hun tog det ret sparsomt. Da de fremmede var gaaede, tog hun Lærredet frem og begyndte at skjære af det, men der blev ved at være lige meget. Hun skar væk og blev ved, og da Middag kom, var Stuen næsten fyldt med Lærred, hun stod i det til op over Armene. Nu traf det sig, at den rige Kone i Byen, der havde gjort et stort Gilde og sovet længe om Morgenen, kom for at faa hende til at hjælpe ved at gjøre rent. Da hun lukkede Døren op, siger hun: »Men Kors bevares, Maren, hvad er det, du be- stiller?« Den fattige Kone fortalte nu, hvordan det hele var gaaet til. Det ærgrede nu den rige Kone, for hun kunde jo have haft al den Herlighed, og hun smækkede Døren i uden at forrette sit Ærende. Nu hændte det sig, at Vorherre og St.-Peder paa deres Vandring et Par Aars Tid efter atter kom til Vilsted. Denne Gang kom de norden ind i Byen, og Peder mindedes strags deres fattige Værtinde. »Hvor mon den fattige Kone nu er,« siger han, »som tog saa venlig mod os, sidst vi var her?« Vorherre viste hen til en smuk ny Bondegaard og sagde: »Der bor hun, hun fik saa meget for hendes Lærred, at hendes Mand kunde kjøbe Gaarden her.« »Skal vi saa ikke losere der?« siger St.-Peder. »Nej,« sagde Vorherre, »vi vil være hos den rige Kone, som sidst jog os paa Døren.« »Aa, hvad skal vi hos den Satans Kvinde, hun er dog Djævelen hjemfalden.« »Som jeg siger,« sagde Vorherre, og saa styrede de Kaasen efter den store Gaard. Da de kom ind og bad Godaften, kjendte Konen dem strags og bad dem hjærte- lig velkommen, bænkede dem og braste op for dem, og da de skulde i Seng, kom de til at ligge i en Seng, der var fyldt med Sengklæder til Loftet. Om Natten kunde Konen ikke sove af Længsel efter Øn- sket, hun var meget gjerrig og havde to gamle Strømpeskafter fyldte med Penge. Dem vilde hun give sig til at tælle, naar hun havde faaet Ønsket. Om Morgenen blev de atter godt beværtede, og da de var færdige at gaa, sagde Vorherre: »Konen skal have et Ønske.« Peder vred sig vel, for han kunde ikke glemme den forrige Modtagelse, men turde ikke mukke, og altsaa sagde han: »Nu skal I have Tak for jer Beværtning, lille Moer, og I skal have et Ønske for det.« »Jøsses Herre Gud,« siger hun, »skal a have et Ønske, bitte Karle. Tak skal I have, og saa vil a saamænd ønske, at det første, a tager mig for i Dag, maa vare til Aften.« »Det skal ske,« sagde Peder. De fremmede var aldrig saa snart ude af Døren, førend Konen hen- tede Strømpeskafterne med Pengene i ned paa hendes Bord, men i det samme kom hun i Tanker om, at for ikke at blive forstyrret vilde hun først ud at pisse. Hun løb ud til Husenden og satte sig, men der blev hun ogsaa den hele Dag og gav bestandig Vand. En- hver der gik forbi, standsede af Forundring og spurgte: »Men hvad er det, du bestiller, Kirsten?« »Aa, hvad Fanden bestiller a, a gjør Vand.« Kort at fortælle, af den forfærdelige Mængde Vand, som løb af Kjællingen den hele Dag, opstod en Sø, som endnu den Dag i Dag er til under Navn af Vilsted Sø. r. h. Kruse. Vilsted. il*
Map