Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_G_00133

Story DSnr_02_G_00133

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DSnr_02_G_00133

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bindslev Haraldsted
Keywords associated with this story	banke 1 dyr 1 skinne 1 skride 3 blank 1 slagte 1 forunderlig 1 løfte 1 travl 1 krig 1 vers 1 skyde 1 brud 1 rask 2 husker 1 skynde 1 kjøkken 1 nødig 1 vendsyssel 1 rest 2 godaften 1 form 1 love 3 madmoder 1 hustru 1 bøje 1 kjær 1 vidende 1 rank 1 maan 4 kjærestefolk 1 bagdør 1 spørgsmaal 2 kirkegaard 3
Text of Danish publication	?133. Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab baade i Liv og Død, saa naar den første døde, skulde denne hente den le- vende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Saa en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han paa Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har lovet?« »Ja, der er intet i Vejen, kun skal jeg spørge min Madmoder, om jeg maa.« »Ja, saa maa du skynde dig, for jeg har langt at fare.« Folkene vilde nødig, men lod hende dog gaa med, da de hørte, hun havde lovet det saa dyrt. Da hun kom uden for, stod der en hvid Hest, som han sprang op paa, bøjede sig saa ned og løftede hende der- paa saa forunderlig let op bag sig, og saa red han, idet han sagde: »Maanen skrider, og død Mand rider, er du ikke bange, min Kjærest?« »Nej, jeg er ikke.« Noget efter kom de til en Kirkegaard. »Her skal jeg ind,« sagde han. »Hvorfor?« spurgte hun. »Jo, for det skal jeg.« Hun holdt ved Hesten saa længe, og han kom snart igjen. Saa red de. Lidt efter siger han igjen: »Død Mand rider, og Maanen skrider, er du ikke bange, min Kjæ- rest?« »Nej, jeg er ikke,« svarede hun, skjøndt hun, jo længere de red, blev mere og mere underlig til Mode. For hver Kirkegaard, de kom til, maatte han af, og paa hendes Spørgsmaal, hvorfor, svarede han kun: »Jo, for det skal jeg,« og for hvert Sted, han maatte af, red han raskere og raskere, idet han sagde: »Død Mand rider, og Maanen skrider, er du ikke bange, min Kjæ- rest?« Til sidst blev hun da vis paa, at det var hendes døde Brud- gom, hun fulgte, men lige fuldt svarede hun paa hans Spørgsmaal: »Nej, jeg er ikke bange,« og endelig kom de i fremmed Land til den sidste Kirkegaard, hvor han hjalp hende af, og der forsvandt Hesten, Og begge gik i Graven. Friskolelærer Jørgen Hansen, Haraldsted. Paa Skaaninggaarden, Valsømagle, kjendte Konen Verset i følgende Form: »Den døde rider rank, og Maanen skinner blank, bliver du ikke bange, lille Bodil?« men heller ikke mere. Min Hustru husker fra Vendsyssel: »Er do int ræj, lille Maren?« Jørgen Hansen.
Map