Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_G_00134

Story DSnr_02_G_00134

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DSnr_02_G_00134

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Østbirk
Keywords associated with this story	banke 1 farlig 1 skinne 1 dejlig 1 mave 2 hænde 1 frelse 1 løfte 2 søge 1 afstand 1 slægt 1 pige 2 frist 1 begrave 2 husker 1 tro 1 laa 1 danne 1 rede 1 ængstelig 1 sværge 1 aflagt 1 kjæreste 2 frygte 2 egn 1 herover 1 jaja 1 maan 1 trøste 1 saale 1
Text of Danish publication	?134. Der var en Karl og en Pige, som var Kjærester, og de havde svoret sig til hinanden saaledes, at de vilde have hinanden baade i Livet og i Døden, og at den ene ikke vilde overleve den anden. Nu hændte det sig, at Karlen døde og blev begraven, og da de levede i nogen Afstand fra hinanden, var Pigen helt uvidende derom. Ifølge Løftet, de havde aflagt, kom nu Karlen ridende til Pigen en Aften for at hente hende. Han saa aldeles ud, som om han var levende, og Pigen kunde derfor slet ikke komme i Tanker om, at han var død. Han spurgte, om hun vilde følge med, saa vilde han tage hende op paa Hesten til sig, og det havde hun slet ikke noget imod. Da de havde redet i nogen Tid, kom de til den Egn, hvor Karlen var død, og i det dejlige Maaneskinsvejr, som det var, sagde han til hende: »Maanen skinner klarlig, død Mand rider farlig, Fæstemø, frygter du ikke?« »Nej, hvorfor skulde jeg vel frygte, naar jeg har dig med,« svarede hun uden at tænke videre paa hans Ord. Da de var komne noget længere hen, kom de om ved en Gaard, hvor der var et Lig, og der sagde Karlen til Kjæresten, at hun kunde gaa ind lidt, til han kom igjen for at kalde paa hende. Nu vilde han jo hen at danne Graven til, saa der kunde blive Plads til dem begge to. Da Pigen kom ind i Gaarden, spurgte Konen hende: »Hvor kommer du fra saa sildig?« »Jeg har været med min Kjæreste her til,« svarede hun, »og om kort Tid kommer han igjen for at hente mig.« »Saa, det troer du,« indvendte Konen noget ængstelig, »da vil jeg sige dig, at han er død og begraven for flere Dage siden.« Herover blev Pigen, som vi nok kan forstaa, rigtig ræd og kom nu i Tanker om sit Løfte, men Ko- nen i Huset var en klog Kone, og hun trøstede hende, lukkede Døren i Laas, gik ind i Ligstuen og vendte den døde om paa Maven, ti saa havde han ingen Magt til at hjælpe Pigens Kjæreste. Kort Tid efter kom han, bankede tre Gange paa og raabte, at de skulde lukke op. Men da de ikke vilde, sagde han: »Jaja, vil I ikke, saa véd jeg, hvem der vil,« gik hen til Vinduet, hvor den døde laa, og bad ham at lukke op. Men han kunde jo ikke, da han laa paa Maven. Pigens Kjæreste maatte nu af Sted til Graven, ti hans Frist var forbi, og Pigen var frelst. De døde har jo en vis Tid om Natten til at gaa i Kirke, be- søge Slægt og Venner o. s. v., men naar Tiden er udrunden, maa de igjen ufortøvet i Graven. Efter Kirsten Marie Rasmusdatter fra Satrup v. Horsens, der saa vidt hun husker, har Sagnet fra sin Bedstemoder. Thomas Jensen, Vrads.
Map