Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_G_00151

Story DSnr_02_G_00151

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DSnr_02_G_00151

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hundborg
Keywords associated with this story	hertil 1 plove 1 kammerat 1 dejlig 1 følge 1 aske 1 sted 1 vorherre 1 udmærke 1 brudgom 1 betyde 1 krone 1 forsamling 1 krumme 1 kakkel 1 snakke 2 ugift 1 ende 1 vi 1 love 1 afdød 1 støv 1 legeme 1 bøje 1 do 1 sakke 1 forlove 1 grøn 1 saare 1 ovenpaum 1 kirkegaard 1
Text of Danish publication	?151. Der var en Gang to Karle, der var allieret om, at de skulde til hverandres Bryllup. Men i al Formidlertid døer den ene ugift. Den levende bliver en Tid efter forlovet og skal bo i Kirkegaarden ved Kirken, og det bliver til Bryllup. Da han saa var viet til hende, og de gaar af Kirken, kommer han i Tanker om, hvad han har lovet den afdøde. »Der er jo ogsaa Maaen om det, for han er jo død, men æ vil da gaa op til Graven og bede ham.« Da han har gjort det og kommer hjem igjen, staar der én i Ligklæder lige for ved Kakkel- ovnen, og han gjenkj ender ham som hans Kammerat. Naturligvis var der ingen af Forsamlingen, der kunde kjende eller se det Lig. Han gaar saa hen til den døde og snakker saa stille til ham, og de staar og snakker en bitte Krumme. Han fortæller ham, at han er bleven gift hertil og har faaet det saa godt og saa godt. »Ja, det er udmærket,« siger den døde, »men nu skal du følge med mig hjem, æ har det noget anderlunde.« Saa tager Brudgommen hans Hat paa og følger med ham op paa Kirkegaarden. Saa saare de kommer saa til hans Grav, véd han ikke noget af, inden han er andre Steds henne. »Aa,« siger den levende Mand, »sé, hvor frydefuldt her er, men hvis er nu alt det?« »Ja,« siger den døde, »det er Vorherres, men alt det, du ser, har æ Inspektion over og skal passe, det Skov og det Kreaturer og det hele.« Saa gaar de en bitte Snup igjen, da kommer de under et Træ, rigtig dejligt grønt Træ, og det nejer Kronen ned over dem. Saa siger den levende: »Nej se, hvans betyder det med det Træ, der bøjer sig saadan ned over os.« »Ja,« siger den døde, »det er din Kone, hun er død nu.« Det sak aa koldt ned over ham, og saa bad han om at komme op igjen og hjem til hans Kone. Jo, det skulde han komme. Inden han vidste saa af at sige, stod han ovenpaa Kirkegaarden igjen. Men da var der ingen Kirke og ingen Kirkegaard og ingen Gaard derved. Saa gik der en Mand og plovede lidt derfra, og han gaar hen og spørger ham, om der havde ikke staaet en Kirke her. »Jo, det vil Folk sige,« svarer han, »men det er omtrent 300 Aar siden.« Lige som han har faaet saa det at vide, saa smuldres hans Legeme hen til ene Støv og Aske. Mads Møller, Hundborg.
Map