Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_G_00180

Story DSnr_02_G_00180

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DSnr_02_G_00180

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vedersø
Keywords associated with this story	væsen 1 menneske 1 storm 1 uvejr 1 dyr 1 gifte 1 kiste 2 røg 1 hjælpe 1 tvilling 3 udføre 2 antage 1 opdage 1 umulig 1 travl 1 lykkelig 1 lede 1 forfærdelig 1 sy 4 enlig 1 vække 1 skræde 1 slutte 1 sende 2 bagning 1 undvære 1 skrædder 5 nødig 1 ulykkelig 1 opfylde 1 herregud 1 ildebrand 1 undersøge 1 foruden 1 fremdeles 1 frygte 1 rydde 3 urolig 1 kjælde 1 nat 1 kvæle 1 ildløs 1 forbrænde 1 tomt 2 undersøgelse 1 smaum 2 sanddal 1 raab 2 smaat 1
Text of Danish publication	?180. I forrige Tider var det jo meget mere smaat ved Folk, end det nu er. Saa var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de smaa Væsener, og saa fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud paa Ar- bejde hver Dag, han gik saadan omkring og syede for Folk, som Skræd- derne gjorde i den Tid. Det var nu nær ind til Jul, og Skrædderen havde meget travlt med Sy en. Saa siger han til hans Kone, en Aften han var hjemme: »A kunde vel ikke faa den Pige med i nogle Dage og hjælpe mig, for a kan ikke naa at blive færdig.« »Ja,« siger Ko- nen, »det kommer du jo til, skjøndt a nødig kan undvære hende. Men naar a skal bage til Jul, saa maa hun endelig komme hjem.« Naa, saa faar han Pigen med sig, og saa en Dag sender hans Kone Bud til ham: »Du maa endelig sende hende hjem nu, for a kan umulig faa det udført, nu a har deher Tvillinger.« Ja, saa skulde hun jo hjem, og hun gik saa om Aftenen, da de skulde bage Dagen efter. De fik ogsaa Bagningen udført, men saa om Natten efter giver det saadan en Storm og Uvejr, og Skrædderen bliver saa urolig, hvor han var, og saa opfyldt af bange Anelser. Han staar da op midt om Natten og gaar ud, og da ser han, der er Ildebrand oppe. Han kommer ind i en Fart og vækker Folkene og siger: »Aa, Herregud, der er Ildløs, a frygter for, det er mit Hus, der brænder.« Ja, de kommer ud og ser, og de er ogsaa enige om, at det var der. Saa kommer de af Sted, Manden og Skrædderen, i det forfærdelige Vejr, og der kom- mer flere Folk i Følge med dem. Da de kommer til Brandstedet, da er det hele falden. De havde to Køer og et Svin og nogle Faar og saa nogle Smaadyr, og saa var der jo Kone og de to smaa Børn og saa en gammel Kone foruden Pigen, men der var ikke det mindste levende at opdage. Da de nu var kommen saa sent til Stedet og endda var bleven de første, for Stedet laa noget enligt, saa sluttede de, at det hele var indebrændt, der havde jo ingen Hjælp været. Manden var saa ulykkelig, og han kunde ikke komme til at gjøre rigtig Undersøgelse strags for Uvejret, men det skete jo siden, og Skeletterne af Dyrene fandtes, men ikke af Menneskene. Skrædde- ren skulde jo stadig paa Arbejde om Dagen, og saa er der nogen, der siger til ham: »Vi skal have ledt bedre efter paa Brandstedet, for vi har hørt Raab derfra om Nætterne.« Saa gik han ogsaa derhen med nogle Folk og fik bedre ryddet til Side, og da finder de Konen og den ene af Tvillingerne. Der stod et Par Vævilder i Stuen, og der fandt de hende under, men Folkene antog, at hun der var bleven kvalt af Røgen. Mere fandt de ikke, og Manden blev ved at gaa hen og sy, nu var han jo ene og havde intet Hjem, og det var fremdeles stnrng Vinter, saa ingen kunde komme til at rydde Tomten. Saa en Aften, han sidder et Sted og syer, saa kommer der to Mænd ind og siger: »Du maa endelig faa Tomten ryddet,« siger de, »for der kom- mer saadan et Raab derfra nu igjen.« Endelig bedager Vinteren sig, og saa er der nogle Mænd, der hjælper ham med at faa det hele jæv- net og undersøgt. Da finder de i en Kjælder Liget af Pigen og den anden Tvilling i hendes Arme. De var ogsaa forbrændt og bleven til Benrader. Alle Benraderne kom i Kister, og alle Benene blev samlede, og saa blev det hele begravet paa Kirkegaarden. De døde vil jo helst i kristen Jord, naar det kan lade sig gjøre. Da de havde fundet det hele og faaet Kisterne i Jorden, saa blev der Ro paa Stedet. Gode Mennesker hjalp Skrædderen til at faa Huset bygget op igjen, og saa giftede han sig for anden Gang, og inden Aar var omme, havde han atter Tvillinger. Saa levede han lykkelig med dem og blev en gammel Mand. A har jo kjendt ham. 1907. Mariane Sanddal, He.
Map