Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_H_00025

Story DSnr_02_H_00025

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DSnr_02_H_00025

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tørring
Keywords associated with this story	bestille 1 aften 1 hjemad 1 følge 1 sikker 1 mødding 1 nederst 1 kant 1 bestå 1 tand 1 pige 1 farvel 1 konfirmere 1 tænke 1 tale 1 kravle 1 stald 1 forsøge 1 lægge 1 karlekammer 1 øverst 1 vistnok 1 skubbe 1 drukken 1 liglam 1 halvdør 1 skaar 1 straum 1 nabogaard 1
Text of Danish publication	?25. Der tjente en stor Dreng i Kristen Mortensens Gaard i Tør- ring, ja, han var vistnok konfirmeret, og han kunde nu se saa meget. En Aften vilde han gaa over i hans Seng i Karlekammeret, og da saa' han en stor Hund, der kravlede langs hen med Møddingen. Stald- døren bestod af to Halvdøre, og da han nu kommer derhen og faar Døren op, da er Hunden der og rejser sig op og sætter Poterne paa den nederste Dørs Kant, inden han faar den helt lukket efter sig. Saa vil han ogsaa lukke den øverste Dør til og skubber til Hunden, for han vil ikke have den ind. Men lidt efter aabner han den saa igjen for at se efter, hvad det blev til med Hunden, men da er den væk. Han tænker nu ikke mere over den Ting. Saa en Aften efter horer han Hakkelsemaskinen gaa, det vil da sige, at det lød, som den gik, men gjorde jo ikke alligevel, for det var nu et Varsel. En Pige, som tjente der, havde en to tre Gange forsøgt at drukne sig, og omsider fik hun ogsaa Held af det. Hendes Lig blev samlet op og ført ind i Gaarden og skulde lægges paa Straa. Der blev saa skaaret en Tagkjærv til, og da hørte Drengen den samme Lyd af Maskinen som den, han hørte nogle Aftener før. Hunden, han saa', havde vel ogsaa noget med Pigens Selvmord at bestille. Da han saa' den, viste den sine Tænder frem og havde to store gloende Øjne, saa det var ingen rigtig Hund. Ja, den Karl kunde se meget. Han og hans Søster stod en Aften ude paa Vejen og taltes ved. Hun skulde lige gaa over til Nabogaarden, hvor hun tjente, og hun skulde hjem. Da han saa havde sagt Farvel til hende ved Missionshuset og gik hjemad, kom der et Liglam og fulgtes med ham. Han gik midt ned ad Vejen, og det gik ved den ene Side. Han var sikker paa, det var et Lig- lam, og det blev ved at følges med ham hen til den Tværvej, der gaar ned til Bækgaarden, der gik det saa ned ad den, og saa saa' han det ikke mere. Men der var ogsaa et Par gamle Folk i den Gaard. Skrædder H. C. Hansen, Vejle.
Map