Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_H_00128

Story DSnr_02_H_00128

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DSnr_02_H_00128

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	iblandt 1 mente 1 lide 2 passere 1 gælde 1 mølle 3 middag 2 tie 1 gid 1 sige 2 forældre 1 mærkelig 1 søskende 1 time 1 bære 1 brav 1 to 1 skjænde 1 højlys 1 løfte 1 øre 1 søge 1 hvorved 1 kone 1 ske 1 slig 1 syne 3 uge 1 betyde 2 frisk 1 næppe 1 fatte 1 barn 3 st 1 sag 1 farvel 1 friske 3 befinde 1 hastig 1 fed 1 tænke 1 haste 1 opfylde 2 fornemst 1 undre 1 undskylde 1 navnlig 1 pigebarn 1 tanke 1 bemælde 1 mangen 1 bang 1 indhold 1 betro 1 sunde 1 foruden 1 fremdeles 1 barselseng 1 kirkegang 1 forandre 1 vente 1 fornem 2 brev 1 slutning 1 tre 2 ivrig 1 vished 1 madam 3 afsked 2 begjæring 1 tvende 1 sladder 1 berette 2 ligkiste 4 frugtsom 1 dode 1 fornøje 1 daværende 1 slæt 2 aar 1 besøge 1 kgl 1 hvorpaum 1 kjøn 1 raab 1 spaadom 1 derpaum 1 maade 1 saale 1 spaa 1 kjøbmand 2 rektor 1
Text of Danish publication	?128. Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Aars Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og raabte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun saa Gespen- ster om højlys Dag foruden om Aftenen. En Gang saa' hun 3 fornemme Koners Gestalter nemlig en Borgemesterkones; nomine Banke Bang, Raadmand Andersens Kones og en Kjøbmandskones navnlig Mette Jepsdatter, og det om Høj middag, at gaa i hvide Klæder til Kirken. Dette Syn blev bekjendt for mange i Byen. Barnets Moder fortalte mange, at Barnet, som stod i Vinduet, raabte og sagde: »Mama 1 der gaar trende Koner i hvide Klæder til Kirken, og jeg synes, det er den og den.« Samme Koner var den Tid friske og vel, men en kort Tid derefter blev de alle trende syge og døde i én og samme Uge. Der er endnu dem i Ringkjøbing, der kan bekræfte denne Sags Rig- tighed og Vished. Jeg kan ej her forbigaa at fortælle et mærkeligt Syn, som han berettede mig, at samme Barn skal have haft i hans Tid der, hvilket han og selv undrede sig over, og sagde, at samme Syn blev strags bekjendt for de fleste i Ringkjøbing, før Tingen til- drog sig og virkelig passerede. Dette Barn saa' om Middagen, da begge Forældrene var til Stede i Stuen, en liden Ligkiste staa midt paa Gulvet, som var ganske sort. Barnet ved at se dette Syn begyndte at raabe og sige til sin Moder: »Se, Mama, hvilken liden sort Ligkiste der staar midt paa Gulvet.« Moderen sagde, at det var Sladder, skjændte paa Barnet, sigende: »Mener du, at om en af dine Søskende døde, den da skulde komme bort i en sort Kiste.« Hendes Tale og Udsigende blev da holdt for barnagtig, men hvad sker? Kort der- efter blev hendes lille Broder syg og døde, hvorpaa der blev gjort en kjøn Egeligkiste til Barnet, som det blev lagt udi. Men da Dagen og Timen kom, at Liget skulde bæres bort til Graven, mødte Byfog- den i Ringkjøbing der Klokken 11% slæt med tvende Mænd og gjorde Forbud paa, at Ligkisten ej saaledes maatte komme ud af Huset, siden det var imod den kgl. derom udgangne Forordning, og dersom de ej strags forandrede det, kom de i Straf alt efter højst- bemældte Forordning. Desaarsags maatte de i Hast lade Kisten sværte, hvorved ommældte Barnets Syn og Udsigelse rigtig blev opfyldt og gik for sig. Men at komme til Hr. Bertels Syner igjen, da fortalte han mig fremdeles, at medens han var Hører i Ringkjøbing, saa' han en Aften Klokken ved 10 slæt, da han vilde gaa hjem, en Ligkiste komme ud af Anders Møllers, en fornemme Kjøbmands Hus og Dør, og af deres Gestalter, som han syntes fulgte Liget, fattede han de Tanker og Slutning, at det maatte betyde Mandens Kone Madam Møllers Død, som den Tid var ganske frisk og stærk, men dog frugtsomme- lig. Dagen derefter fortæller Hr. Aggerholm dette Syn i Fortrolighed under Tavsheds Begjæring for Iver Hansen Hemmet, daværende Rek- tor i Ringkjøbing latinske Skole, og tillige sagde ham, hvem han mente, det skulde betyde. Det gjorde dem begge ondt, at samme Kone skulde dø saa snart, siden hun var en brav, god og nyttig Kone. Men Rektor Hansen i Steden for at tie dermed efter Løfte, betroede sin Kone det, som Hr. Rertel havde set og sagt ham. Da hun fik denne Tidende at vide, fortalte hun andre dette nyt, det varede alt- saa ej længe, før det kom for Madam Møllers egne Øren. Samme Kone, som det gjaldt, blev ikke vel fornøjet med at høre denne Tidende og Spaadom, men blev noget altereret, dog kom hun sig strags igjen, befandt sig siden vel, gjør Rarsel og kommer frisk og sund op af sin Barselseng. Imidlertid skulde Hr. B. Aggerholm rejse til Kjøbenhavn for at søge Aadum Præstekald, hvilket han og fik, men forend han rejste, tog han Afskeden med de fornemste og Bekjendtere der i Byen og iblandt andre besøgte Kjøbmand Møller for at tage Afsked med ham og Kjæreste. Der forekaster Konen ham da det, han skulde have sagt og spaaet om hendes forestaaende Død, satte ham til Rette derfore, sigende derhos, at den Gang havde han dog taget fejl, siden hun nu Gud ske Tak var frisk og vel etc. Aggerholm søgte vel paa bedste Maade at undskylde sit Udsigende, men da hun dog blev ved at tale uden Ende derom og laste ham derfore, blev han, som ellers var meget sagtmodig, noget ivrig og sagde til hende: »Madame, mit Raad skal være, at hun tænker paa sin Død og bereder sig til samme, ti Doden kommer, før man venter den, gid jeg havde taget fejl.« Derpaa tog han strags Afsked, bad Farvel, gik bort og rejste Dagen derefter til Kjøbenhavn. Men næppe var han kommen dertil, før han faar Brev fra Ringkjøbing, blandt andet af Indhold, at Madam Møller var hastig død; hun havde holdt sin Kirkegang og var da vel, men Dagen derefter havde hun faaet Lyst til at spise en Ribbenssteg, som var fed, hvoraf hun, som mentes, fik et Stikflus og døde inden Aften, saa at Hr. Aggerholms Udsigende blev dog mod Tanken rigtig nok opfyldt.