Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_H_00165

Story DSnr_02_H_00165

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DSnr_02_H_00165

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Burkal
Keywords associated with this story	ligne 1 tænde 1 nadver 1 lade 1 bringe 1 blæse 1 slukke 1 løbe 1 faste 1 tydelig 1 forundre 1 skjorteærme 1 snappe 1 lig 1 el 1 handle 1 skridt 6 uge 1 sæk 1 familie 1 frygtelig 1 klage 1 kjøkken 2 mælde 1 gje 1 forstue 1 dagligstue 1 daglig 1 kartoffel 1 station 1 undersøge 1 regn 1 pande 1 trappe 1 juleaften 1 støvle 1 hæslig 1 l 1 let 1 elendig 1 anelse 1 elendighed 1 november 1 røver 2 chausse 1 tørv 1 skatol 1 vaagne 1 gaae 2 aabnet 2 straum 1 haarde 2
Text of Danish publication	?165. I November 1894 hørte jeg en Aften noget komme gaaende med faste haarde Skridt over Gulvet i Dagligstuen og hen imod mit Skrivebord. Der lød en 5, 6 Skridt, og jeg tykte, det kom fra For- stuen eller Fremmedstuen. Da jeg netop havde mange Penge liggende, blev jeg angst for, at det var Røvere. Jeg snappede Overdynen, sprang op, holdt den foran mig og løb hen til mit Skatol for at tage min ladte Revolver. Min Kone vaagnede ved at høre mig spænde den, og sagde: »Karl, hvad er der dog!« »Der er Folie i Dørnset,« sagde jeg, »tænd Lys!« Men i det samme kom jeg i Tanker om, at det var galt, for saa kunde Røverne jo se mig og lettere skyde mig. Derfor sagde jeg igjen, at hun skulde slukke det. Nu kom et frygteligt Øjeblik, men jeg maatte jo tage imod dem, altsaa aabnede jeg Døren og satte Revolveren frem foran mig. Men der var ingen. Hele Huset blev gjen- nemsøgt, men der var ingen. Mine to store Hunde laa ogsaa helt ro- ligt. Det forundrede mig, da jeg kom til at tænke paa det. Saa en 4 til 6 Uger efter at jeg havde hørt disse Skridt, sad jeg en Aften ved mit Skrivebord, og min Kone var lige gaaet i Seng. Da hørte vi begge en Mand komme gaaende fra Kjøkkenet med en 5, 6 haarde Skridt. Lene raabte ind til mig: »Er det dig, Karl?« Jeg havde nu rejst mig op og gik hen og aabnede Døren, men der var ingen. Jeg vilde nu berolige min Kone med, at det var nok Hunden, der var gaaet op ad Trappen, men hun havde hørt det for tydeligt og vilde ikke lade sig spise af med det. Jeg undersøgte nu hele Huset og fandt vor Dreng liggende i en fast Søvn i Sengen, han var den eneste Mands- person i Huset. Min Kone maa have syntes, at det lignede mine Skridt, siden hun saadan havde kaldt paa mig. Saa en 14 Dage efter, Juleaften 1894, stod jeg med min Moder i Kjøkkenet og vilde følge hende hjem, hun var jo altid hos os paa Helligdagene, og da kom Kommuneforstander Handler løbende ind og mældte mig, at de holdt udenfor med Brevbærer Barth liggende bag i Vognen i noget Straa, de havde fundet ham død, og nu vilde han gjærne, jeg skulde gjøre nogle Oplivningsforsøg. Jeg stod i Skjorteærmer med Klodser paa, og da det var et hæsligt Vejr med Regn og Blæst, raabte jeg strags til Pigen, at hun skulde bringe mig mine lange Støvler. Jeg fik dem paa og for nu at faa min Joppe, der laa paa Skrivebordet i Daglig- stuen, maatte jeg i en Fart gaa igjennem den nørre Forstue. Vi kom siden i Tanker om, at de Skridt, jeg nu gjorde, var de samme, som vi forhen havde hørt. Det var Klokken halvelleve om Aftenen, de kom med Liget, og han var død og blev død. Barth laa død paa Vejen mellem Østerby og Chausseen paa den Vej, der gaar til Stationen. Det blev en elendig Juleaften for Familien, og jeg har aldrig set saa- dan Nød og Elendighed, som der var. Børnene laa paa nogle Sække udstoppede med Halm, og de havde ikke Spor af Sengetøj, og der var ikke en Gang to Tørv i hele Huset. Mandens Juleaftens Nadver stod i en Pande paa Arnen, og det var kun nogle faa Kartofler. Vi havde aldrig hørt ham klage sig og havde ingen Anelse om den Elen- dighed. Nu troede vi jo fuldt og fast, at han var falden om helt ud- hungret paa Vejen og der ligget og frosset ihjel.
Map