Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_H_00235

Story DSnr_02_H_00235

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DSnr_02_H_00235

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gram Skjoldager
Keywords associated with this story	bestille 2 aften 1 forfærde 1 absolut 1 forvej 1 forunderlig 1 samle 1 klar 1 sy 2 nødig 1 haar 1 pande 1 ligefrem 1 sporg 1 forlede 1 nøje 1 sypige 1 haand 1 maade 1 staae 1 maaneskin 1
Text of Danish publication	?235. Kort før min Moders Død havde hun bestilt en Sypige til at komme og sy for os. Saa et Par Aftener før, da vi var komne i Seng, da bliver Hunden saa forfærdelig gal. Saa siger Moder: »Staa op og se, hvad der er ved det.« Jeg vilde saa forfærdelig nødig op, men jeg maatte jo til det. Det var klart Maaneskin, ja saa lyst, at en kunde ligefrem se at samle en Knappenaal op. Jeg kommer nu ind i Stuen og ser først ud af Vinduet. Da staar der en ung Pige ude ved Plankeværket med Haanden oppe paa det, og hun saa' lige ind paa mig. Hunden saa' jo det samme, for den var saa vred, saa vred. Jeg saa' helt nøje til, for jeg vilde blive klog paa, hvem hun var, og det var helt forunderlig, at jeg absolut ikke kunde kjende hende; men jeg kunde da se, hun havde lyst Haar, og to store Flætninger lagt om Hovedet foran og oven paa Panden. Saa siger Moder i Sengen: »Men hvorfor bliver du dog staaende der.« - »Jo,« siger jeg, »for jeg kan ikke kjende hende, og hun ser endda paa mig.« »Men gaa saa ud og luk op.« Jeg gaar da, men saa forsvandt hun ganske stille saadan ud til Siden. Jeg foer nu ind igjen og var saa forfærde- lig angst, at jeg næsten ikke kunde staa. Min Moder døde to Dage efter, og saa strags efter kom Sypigen, som Moder havde bestilt, for at sporge, hvornaar hun nu maatte komme og sy. Hun vilde ikke paa nogen Maade gaa ind, og saa gik jeg ud til hende ved Plankeværket. Nu kjendte jeg, at det var hende, jeg havde set, og hun havde ogsaa de to Flætninger paa Hovedet. Hun sagde: »Ja, nu kan det vel ikke blive til noget med Syningen,« for hun havde lige i Forvejen hørt om Dødsfaldet, og i samme Nu hun sagde det, saa kunde jeg se, det var den samme Person som forleden Aften. Fru Christine Bennetsen, Skjoldager.
Map