Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_H_00257

Story DSnr_02_H_00257

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DSnr_02_H_00257

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	allerbedst 1 sikkerhed 1 midnatstid 1 meldmad 1 øre 1 vagt 1 tone 1 glemme 1 st 1 vaske 1 doktor 1 sygdom 1 indtryk 1 gjø 1 puddelhund 1 begravelse 1 stiffader 2 andendag 1 skaar 1 daarlig 1
Text of Danish publication	?257. Da a var en 15, 16 Aar, blev min Stiffader her i Klattrup daarlig i hans Hals og var meget syg. Han havde nu saa tit en Hals- sygdom og havde faaet skaaret i den, men det blev da saa ringe den Gang, at vi troede, han havde død. Vi havde jo Doktor til ham, og vi sad Vagt ved ham om Natten. Saa en Nat sidder min ældre Sø- ster Maren, der var en 22 Aar. Allerbedst som hun sidder saadan ved Midnatstid, hører hun en sort Puddelhund, der laa henne i Porten, fare ud i Gaarden og gjæffe, og saa kommer der en Vogn kj ørende ind, og den kjører rundt i Gaarden. Hun hen til Vinduet, men kan ingen Ting se, og det blev ikke til mere. Andendagen fortalte hun, hvad hun havde hørt, og vi troede nu, min Fader skulde do, og det var Varsel for det, hun havde hørt. Men han kom sig. En Tid efter døde vor Nabo, og min Stiffader skulde saa kjøre ham paa Kirke- gaarden til Begravelsen. Det var i Foraarstiden, og da han nu var kjørt ud af Gaarden, var Hestene kjælle, og han kunde mærke, at han ikke kunde holde dem, derfor vendte han om og kjørte tilbage for at faa andre Miler paa dem. Da han nu kom og kjørte rundt i hans egen Gaard, og Hunden kom ud af Porten og gjøede, saa kom min Søster lige ind fra Vaskeballen, for hun stod og vaskede den Dag, og vi andre sad inde og aad Meldmad, og saa sagde hun til os: »Det var det, a hørte den Nat.« Hun sagde det i saadan en Tone og med saadan en Sikkerhed, at det gjorde et Indtryk paa mig, som a aldrig glemmer, og det er endda over 30 Aar siden. Thomas Nielsen, Klattrup.