Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_H_00504

Story DSnr_02_H_00504

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Death portents / Dødsvarsler
Publication ID	DSnr_02_H_00504

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	styrte 1 stille 1 syn 1 rad 1 konge 1 bære 1 glemme 1 storstue 1 opfylde 1 ovenfor 1 vindue 1 kapellan 1 længes 1 ligkiste 2 veninde 1 forlove 1 sal 1 begravelse 1 lærerinde 1 angive 1 præstegaard 3 sammenhæng 1 tante 1 hvorpaum 1 laag 1
Text of Danish publication	?504. Min Moders Sosler var i Huset hos os, mens vi boede i Skjør- pinge Præstegaard. Hun hed Ida Hcramb og var forlovet med en Kapellan, som hed Emil Christiani. Det var en gammel Præstegaard, hvor der var en stor Sal med Vinduer til begge Sider, og saa var der Gjæstekamre ovenfor. Her havde hun hendes Værelse i et af dem. Der sad hun saa en Aften og skrev til sin Kjæreste. Da hører hun Poren gaa op ind til Storstuen, og idet hun vender sig om for at se efter det, da kommer der fire Mænd bærende med en Ligkiste ind i Stuen til hende. Der var ikke noget Laag paa den, og de bar den saa hen og stillede den uden for hendes Seng. Saa blev hun saa angst, at hun styrtede ud af Stuen. Men da hun nu kommer ind i den store Sal, som jo var udenfor, og som hun skulde igjennem for at komme ned til de andre, da stod der Skamlerne inde, hvorpaa Liget havde staaet, og Laaget af Kisten stod ved Siden af, og hele Stuen var opfyldt af sortklædte Mennesker. Hun blev endnu mere angst og løb gjennem Salen og ind til en Veninde af Moder, der hed Elise Mon- rad, hun var Tante til Monrad ved Marmorkirken. Hun turde nemlig ikke komme ind til Moder, der netop var frugtsommelig, for ikke at gjore hende forskrækket. Hun laa saa hos Elise Monrad den Nat. Men efter den Tid turde hun ikke være i Præstegaarden. For Moder angav hun, at hun vilde ud at tjene sit Brød, for hun turde jo ikke sige, hvad der var i Vejen. Hun kunde netop faa en Plads i Randers som Lærerinde, og saa rejste hun dertil, og der var hun i to Aar. Men saa glemte hun det andet og længtes efter at komme hjem igjen. Altsaa skrev hun til Moder, at hun gjærne vilde tilbage til dem igjen, og hun kom ogsaa. Kort efter at hun var kommen, blev hun syg og laa der oppe i det samme Kammer, som hun hele Tiden havde haft. Der døde hun, og der bar de hendes Ligkiste op og satte den ved Siden af Sengen, mens de lagde hende i Kisten. Altsaa det gik, lige- som hun havde selv set det i Synet. Ved Begravelsen var en Mængde Mennesker til Stede, og der gik det ogsaa, som hun havde set. Det har min Moder fortalt, som senere fik hele Sammenhængen at vide. Fru Jutta Møller, Kongens Lyngby.