Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_J_00296

Story DSnr_02_J_00296

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Lights and portents / Lys og varsler
Publication ID	DSnr_02_J_00296

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	stille 1 gifte 1 nævne 2 sæt 1 følge 1 dreje 1 svin 1 skjæg 1 spillemand 1 standse 1 træde 2 brudeskare 2 brudgom 1 forrest 1 datter 2 husbond 1 tog 1 stikke 1 drev 1 snakke 1 vogn 4 herman 4 salmebog 1 haar 1 skille 1 person 1 stok 1 befordring 1 r 1 galt 1 sold 4 tækkemand 1 teglværk 1 sags 1 rød 1 seg 1 kirkegaardsdige 1
Text of Danish publication	?296. A tjente i en Gaard paa Lunde Hede tæt ved Skive, og der boede en Mand, som havde to Døtre. Saa var der en anden Gaard Nabo til, og de havde en Datter, der havde haft en Kjæreste i en segs, syv Aar. Hun hed Else; men saa kom der én, der hed Herman, han var fra Eslvadgaards Mark, og han fik Snøgger paa hende og gik efter hende. Saa sidder mig og min Husbonds Døtre om Aftenen og snakker om, hvem hun skal have af de to, enten den gamle Kjæ- reste eller Herman. I det samme kommer Manden hjem fra Skive og hører paa vor Træde, og saa siger han: »A kan godt skille den Træde ad, for hun skal nok faa Herman. A er en Aften kommen imod deres Brudeskare. Der var en Vogn med i Følget, a kjendte ikke, og det var vor egen, for en kan ikke kjende sin egen Befordring, men a kjendte jo Folkene paa Vognene. De kjørte til Kirke i Skive, og Brudeskaren kom i to Delinger, og saa var der to Svin, der fulgte dem til Kirken, de rendte paa Vejen ved Siden af Vognene, og Fol- kene kunde ikke faa dem drevet væk.« Det kom ogsaa til at passe, hvad Manden sagde. A kjørte netop vor Vogn, og fra Brudegaarden og til Landevejen var der en Ensporvej om forbi et Teglværk og saa op ad en Lerbanke. Da nogle af Vognene var komne op, gik Hammel- stokken paa en Vogn i Stykker, og saa maatte de andre standse, for der maatte Bud tilbage til Gaarden og faa en anden Hammelstok. Spillemændene var paa det forreste Sæt Vogne. Svinene gik ude i den Tid, og vi kom forbi en Gaard, hvor to Galte gik udenfor. De kom saa til at følge med Vognene, og da der blev kjørt noget rask, saa skjennede de med og sagde: Øf, og blev ved med at følge Toget helt til Kirkegaardsdiget i Skive. Der er jo Markedspladsen og By- mandstoften uden for, og saa blev de der. Altsaa kom Mandens Syn til at passe, og det blev Herman, der blev Brudgommen. Da vi sad og trædedes, vilde vi prøve at have Salmebogen til at gaa for hende. Det gaar saadan til, at der stiller sig to Personer med et Sold imellem sig, altsaa én ved hver sin Side af det, og holder i en Uldsags, der stikker ind med Spidserne i Stimmelen af Soldet; men Sagsen skal blot ligge paa et Par Fingre, saa den let kan be- væge sig. Nu begynder den ene af Personerne at nævne de to, som Soldet skal gaa for, og den anden nævner saa et andet Navn, nemlig paa den Karl, som han vil have, Pigen skal giftes med. Den, som Soldet saa drejer sig for, den er det. 21. Septbr. 1908. Tækkemand Jeppe Pedersen, Sønder-Felding, kaldet Røde-Jeppe, fordi han har rødt Haar og Skjæg (født 29de Oktbr. 1829)