Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_J_00344

Story DSnr_02_J_00344

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Lights and portents / Lys og varsler
Publication ID	DSnr_02_J_00344

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	ligne 1 bryst 1 kjole 1 gjæst 1 absolut 1 barnepige 2 kjende 1 hvorfra 1 hænde 1 indtræffe 1 kat 2 opholde 1 lede 1 ansigt 1 glad 1 slægt 1 familie 2 glemme 1 værelse 1 ulykke 2 forstyrrelse 1 kulør 1 spring 1 amme 1 love 1 vente 1 kappe 1 orden 1 lukke 1 frøken 3 andendag 1 sva 1 tante 5 opsigt 1 fødegaard 1
Text of Danish publication	?344. Medens min Tante Frøken Ida Lottrup som ung opholdt sig paa sin Faders Fødegaard Lynderupgaard, hændte det sig en Gang, at Fru Kjeldsen og hele Familien rejste til Mølgaard, kun hun og Børnene blev hjemme. De havde en Amme der og en Barnepige til hvert Barn. Tante Ida havde lovet at have Opsigt med dem. Som hun dandsede med Børnene paa Gulvet i Ammestuen, og Lyset stod paa Bordet for det var om Aftenen da aabner Døren til Sove- værelset sig, og et Hoved viser sig i Døren, samt hele Brystet. Hun lignede Fru Kjeldsen, og Tante troede, det var hende, der var kom- men bag paa dem og nu stod der og vilde se, om alt var i Orden. Hun havde Fregner i Ansigtet og Kappe paa Hovedet, om det saa var Kjolen, kunde hun se dens Kulør. Tante Ida stod ganske stille og saa' paa hende og turde ikke sige et Ord. Hun var ikke bange, da hun troede, det var Fruen, men havde ikke ventet hende før Andendagen, Barnepigen saa' hende ogsaa. Saa lukkedes Døren, og i det samme springer en sort og hvid Kat i 2, 3 Spring fra Døren hen under Sengen. »Jeg kan se baade Fru Kj. og Katten endnu,« siger hun, »og kan aldrig glemme dem.« Saa tog hun Lyset, løb hen og ledte under Sengen, men der var intet, Katten var borte og blev borte. Hun blev da underlig ved det, og de talte om, hvad det kunde være. Hun tog Pigen med og gik gjennem alle Salene, for hun troede stadig, at Fru Kj. var kommen hjem, men hun kom først næste Dag. Min Tante, Frøken Juliane Lottrup, fortæller, at da der en Gang var Fadderstads paa Lynderupgaard, var vor Bedstemoder ogsaa til Stede. Alle var glade og muntre, men om Aftenen blev der saadan Forstyrrelse og Forstemthed, og Bedstemoder kunde ikke forstaa, hvorfra det kom. Hun vilde absolut vide, hvad det var, men ingen havde Lyst til at sige det. Hun spurgte om, hvad der var ved det. Saa sagde en af Gjæsterne: »Det er Hvidhoved, der har vist sig.« Bedstemoder spurgte om, hvad det var for noget, og Fru Kj. sva- rede: »Kjender De ikke det fra Deres Datter Frøken Ida? Det viser sig altid, naar der skal ske en Ulykke i Familien.« Ea stor og sørgelig Ulykke indtraf ogsaa samme Aar i den Kjeldsenske Slægt. O. Chr. Boye, Vejen.