Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_J_00345

Story DSnr_02_J_00345

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Lights and portents / Lys og varsler
Publication ID	DSnr_02_J_00345

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Højrup Spandetgård
Keywords associated with this story	brække 1 kjære 1 sæt 1 vælte 1 smed 1 knægt 1 frelse 1 spand 1 hjule 1 skulder 1 mur 2 midtvej 1 behøve 1 opfyldelse 1 selskab 1 vække 1 hænge 1 aftale 1 skynde 1 lighed 1 sød 1 simpel 1 slide 1 skarp 1 ulykke 1 læge 1 aflevere 1 hende 3 allig 1 sølle 1 stendynge 1 andendag 1 røst 1 bing 1 seletøj 4 tøj 1 saadant 1 gaae 1 laane 2 laante 1 arnum 4 spandetgaard 1
Text of Danish publication	?345. Æ boede i Arnum, og saa vilde æ gjøre en Tur til Ringkjo- bing. Men æ vilde laane et Sæt Seletøj ved Manden paa Spandet- gaard, for mit eget var for simpel, og saa kjører æ derom ad, det var jo ikke af Vejen, men han sagde, han kunde ikke laane mig det mere end til Andendagen, for han skulde selv bruge det. Æ fik Sele- tøjet og sagde ham. hvad Tid æ kom tilbage med det. Del vilde blive anden Nat Kl. 2. for da vilde vi af Sled. »Ja,« siger han, »saa kan du hænge del paa Muren, du behøver ikke at vække os for det.« Naa, æ kjører jo saa tilbage til Arnum og faar fat i et andet Seletøj, og anden Nat kjører min Kone og mig saa til Ringkjøbing og kom- mer igjen tæt forbi Spandelgaard. Nu skulde æ jo have Seletøjet afleveret, som Soren Smed laante mig. Æ lader Vognen med Konen staa oppe paa Vejen, og saa tager æ Seletøjet, der laa bag i Vognen, og vil gaa det Par hundrede Alen, som Gaarden ligger fra Vejen, og hænge det paa Muren, som Aftalen var. Men idet æ nu hænger det, saa horer æ en Røst, der siger: »Kjære søde Frelser, hjælp hend', hjælp hend', hjælp hend'.« Æ tykte, det var oppe ved min Kone, og æ skynder mig jo derop, men hun havde ogsaa hørt det, og hun tykte, det var nede ved Gaarden. Det kunde vi ikke ens om, og vi blev noget ængstelige ved det begge to. Naa, vi kjører jo saa til Ring- kjobing, og der blev ikke mere ud af det den Gang. Vi havde nu bestemt ikke at fortælle, hvad vi havde hørt; men det kom ud allige- vel, for ved et Selskab kom æ til at fortælle en Mand det i Fortro- lighed. Det var Peder Skak i Arnum, han gjorde nu Nar ad saadant, og saa tykte æ lige godt, han skulde høre det. Saa omtrent to Aar efter var Anders Stenholts Enke i Arnum i Besøg paa Spandetgaard, og hun var kjørende dertil, og havde en ung Knægt med som Kusk. Den Gang han nu kjører op fra Gaarden og ind paa Hovedvejen det var jo den, min Vogn holdt paa den Nat, I nok véd , saa var der saadan et skarpt Vrid, og de vælter over i en Stendynge, der laa ved Siden af Vejen. Søren Smeds Kone kommer i det samme gaaende op ad Vejen fra Gaarden, og da hun er midtvejs, ser hun, der er sket en Ulykke, og saa udstøder hun det samme Udraab, vi den Nat havde hørt. Saa kjørte de til Læge Povlsen i Kolsnab med den sølle Kone, og hun havde faaet Armen brækket og Skulderen af Led, men hun kom sig jo da. Søren Smed kom saa og fortalte min Fader, at nu var det gaaet i Opfyldelse, hvad æ og min Kone havde hørt for to Aar siden. Anders Jefsen Hjuler, Skjærbæk.
Map