Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_J_00391

Story DSnr_02_J_00391

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Lights and portents / Lys og varsler
Publication ID	DSnr_02_J_00391

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	sæje 1 gå 2 haj 3 smide 1 frå 1 inde 2 tier 1 hænde 1 musik 1 ve 1 travl 1 ryg 1 tobak 1 ær 2 lissom 1 kommme 1 ålle 2 løs 1 æt 1 få 2 mæn 3 tow 1 længe 1 kund 4 sæ 3 flot 1 blow 1 bløwe 1 o 1 sæl 1 hal 2 jænne 1 nåke 1 sammel 1 stell 1 udde 1 østen 2 tæje 1 fylla 1
Text of Danish publication	?391. Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den aan. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de, dær blow soi. Somme Tier kund han fåtæll en lille Histårri, mæn de gik gråww sent mæ de lissom mæ oldt andt, han tow sæ får, å de bææst vår, te han åller soi nåwwer, dær vår Løjn. Så vår et da en Sommerawten får et Par Oer sint, da haj gammel Jæs væt ennd ve min Fåer å soj noda! mæn da han så gik jæm, kund han hør Krigsmusik østen fra sæ, å så fek han da Løst te å se, vodan de hænd sammel. Han sjakket aw øster ad, å jo længer han gik, jo nærre kom æ Musik te ham. Tesist kom han tæt hæn te dænd gammel Owsvæj æller Ajlvæj, de ær så nåwer en hal Mil frå gammel Jesses Hus. Lav han vår kommen dæær, så bløw han stannend hiel stell å så en stor Hobben dannske Sæl- dåtere træk fåbi ad æ Synnen. Han kund gåt se, va får nåwwer a dæmm dær vår Offiserer, å får ad gik æ Trompeter å æ Hornblæser. Da no Jæs haj stannend dæær så lænng, te de hele vår gåt fåbi, så vænd han om å gik jæm, å æ Daw ætter fåtoold han et te min Fåer, å han låj te, de vår æ Danskere, dær drow imod æ Prøjsere. »Di ska nåk komm, mæn vonær, de véd vi it.« (Fylla 1874, Nr. 5). P. P. Smidt.