Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_03_0_00537

Story DSnr_03_0_00537

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Churches and their construction. Monasteries, holy springs, etc. / Kirker og deres opbyggelse. Klostre, hellige kilder, m. m.
Publication ID	DSnr_03_0_00537

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Egvad
Keywords associated with this story	bygning 2 himmel 1 række 1 rage 1 nævne 1 støde 1 bringe 1 indtræffe 1 færdig 1 smuk 1 bestemt 1 tung 1 hvile 1 begynde 1 mur 2 synge 1 rose 1 græde 1 førstningen 1 uheld 1 ytre 1 høj 1 indre 1 genne 1 hastig 1 sind 1 ste 1 hindre 1 forvandle 1 forsøge 1 bygge 1 tilhøre 1 tiltale 1 dræbe 1 mure 2 tid 1 mester 2 mene 1 sødelig 1 bygmester 7 fastsætte 1 arv 1 haand 1 kristenblod 1 saae 1 kjæmpehøj 1 derpaum 1 saale 2 traade 1 efterhaand 1
Text of Danish publication	?537. Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde paataget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde paa Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gaa saaledes, som det var begyndt, der blev efterhaanden mange Forhindringer, og Mesteren indsaa, at han ikke kunde blive færdig til Tiden. Da gik han en Aften en lille Tur ud for sig selv. Der mødte han en Mand, som gav sig i Tale med ham. Den Ubekendte ytrede, at det kom ham for, som noget tungt maatte hvile paa hans Sind. Bygmesteren svarede: »Jeg har Grund til at være sørgmodig.« Den fremmede vilde nu have at vide, hvad det var. Men Mesteren vilde ikke sige ham det, »for du kan ikke hjælpe mig.« »Det skal du ikke sige,« svarede den fremmede. Bygmesteren fortalte ham da, hvad det var. Dertil svarede den anden: »Dit Liv hører allerede dem til, du bygger for, og hvis du vil være min Arv, naar jeg faar Kirken færdig til den bestemte Tid, skal jeg tage mig det paa, for jeg er lige saa god en Bygmester som du og tillige meget heldigere, og hvis du kan nævne mig ved Navn, inden jeg faar den sidste Sten muret i, skal du være fri for mig. Vælg nu selv, om du vil lade dig dræbe af din Bygherre eller tilhøre mig.« Det gik Bygmesteren ind paa, han rakte sin højre Haand frem, og den fremmede greb den hastig og sagde: »Det være saaledes!« Dermed gik han sin Vej. Næste Morgen var han der med sine Folk, og ingen Uheld indtraf. Den ene Dag gik efter den anden, og Bygmesteren indsaa nu, at den fremmede nok kunde faa Arbejdet færdigt til Tiden. Den sidste Nat kom. Endnu inden Aftenen faldt paa, lagde han sig paa en Kjæmpehøj og bad til Himlen om, at en Lynstraale eller et Jordskjælv vilde hindre Bygningens Fuldendelse. Da hørte han fra Højens Indre et Barn græde og en Kvinde synge: »Ti stille, Barn, sov sødelig, i Morgen kommer Fader Sig og bringer Kristenblod til dig.« Da tænkte Bygmesteren: »Det er mig, der menes,« og rask sprang han op og foer af Sted hen til Bygningen. Manden var allerede ved at sætte den sidste Sten ind. Han traadte hen til ham og sagde: »God Morgen, Sig, er det den sidste Sten, du sætter ind?« Den travle Murer blev ved denne Tiltale som forvandlet til en Stenstøtte, han holdt den sidste Sten i Haanden, som skulde have lukket Aabnin- gen, og krampagtig knugede han Murskeen. Derpaa kastede han Ste- nen en halv Mil bort og forsvandt. Kort efter saaes Folk fra alle Sider komme til Kirken, og de stod og talte om den smukke Bygning og roste den. I Tidens Løb har man ofte forsøgt at mure Aabningen til, men hvad der er sat i om Dagen, bliver stødt ud om Natten, og saa har man sat en Glasrude i. Peter Nissen, Nørre-Hostrup. Egvad S., Aabenraa A.
Map