Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_03_0_00669

Story DSnr_03_0_00669

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about farms and towns / Sagn om gårde og byer
Publication ID	DSnr_03_0_00669

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øster-Hornum
Keywords associated with this story	stille 1 bord 1 gjæst 1 spæde 1 eftermiddag 1 tage 1 fiske 3 slagte 1 bak 1 stol 1 mærke 1 omgive 1 fange 1 nægte 1 vippe 1 mage 1 glæde 1 gris 1 uskadt 1 enes 1 stum 1 føle 1 alter 2 undervejs 1 befale 1 altergang 1 haar 1 knage 1 mindelig 1 fornemme 1 berette 1 beskjænke 1 enkemand 1 svømme 1 døve 1 svir 1 bondegaard 1
Text of Danish publication	?669. Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en al- mindelig stor Bondegaard, der hed Hornumgaard, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kort- spil og havde altid Gjæster. Saa kommer han en Dag til Kirken, da laa den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han var beskjænket. Saa vilde hans Svirebrødre lade ham høre, at han var bleven vist fra Altergang paa Grund af Beskjænkelse. Da væddedes han med dem ved et stort Væddes, at han skulde nok blive taget til Alters af samme Præst. Nu stod det hen til Dagen efter, da slagter han en Gris, og den blev Haarene taget af saa nær som paa Hovedet. Saa fik den Linned paa og en Papa-Lue paa Hovedet og saa i Seng. Da det var nu stilt an, sendte han hans Karl til Præsten, om han vilde ikke komme og berette ham, for han var bleven meget syg. Præsten glædede sig ved at høre dether om Terkel, nu kunde han forstaa, han var ved at faa andre Tanker, befaler saa Kusken at spænde for og kjøre ham til Gaarden. Han kom saa ind og gik hen til Sengen. Nu havde Pigen sagt, at han var baade døv og stum og kunde ingen Ting gjøre Rede for, men Præsten snakkede alligevel til ham. Der kom dog intet Svar, og saa vilde Præsten føle til hans Kjæver, om der var Liv i ham. Saa fornemmer han jo Grisebørsterne og mærker, at det var fejl. Da beder han til Vorherre, at der maatte vise sig et Tegn. Saa gav det sig til at knage og brage i Huset, og han springer ud til Kusken og beder ham kjøre, alt hvad han kan, og saa højt i Land han kan, for vi skal huske paa, te Stedet er omgivet med store Bak- ker deromkring. Karlen kjører, men undervejs kommer Præsten efter, at han har glemt hans Bog paa en Stol. De ser dem tilbage, og da kommer Stolen svømmende i Land med Bogen uskadt. Ved samme Sø boede en gammel Mand, de kaldte Sj ø-Per, og er nu død. Han fortalte mig mange Gange, at saadan paa visse Tider var der saadan Sang ude i Søen, og der er nogle, der siger, at de har set Skorstenen af Gaarden nede i Vandet. Det Vand ser nu altid saa underlig ud. Der var nogle fra Aalborg kommen med en bitte Kaag og vilde ud et fiske, og de fangede en Fisk, de havde aldrig set Magen til. De turde ikke røre ved den, og saa tog de en Aare og vippede den uden Bords igjen, og derefter tog de hjem. Vesten til Søen ligger tre Huse, de kalder dem Hornum Trant. De tre Mænd kunde aldrig enes, men saa en Søndag Eftermiddag blev de enige om at ville ud at fiske, og de druknede alle tre. Der er Folk endnu, der kan huske det. Den ene Kone gik med et bitte spæd Barn paa Armen, og hun raabte: »Aa, bitte Mand, kom i Land til mig og vort bitte Barn.« Men han kom ikke i Land. Peder Bærteisen, Serup.
Map