Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_03_0_00808

Story DSnr_03_0_00808

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about farms and towns / Sagn om gårde og byer
Publication ID	DSnr_03_0_00808

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Horsbjærglund Ubberud
Keywords associated with this story	eje 1 skjorte 2 kvæg 1 bringe 1 fald 1 betaling 2 umulig 1 sejle 1 nordmand 3 liste 1 bagefter 1 forstå 1 hugge 1 fly 1 kylte 1 sy 1 gide 1 uge 1 fange 1 rigdom 3 gjemt 1 skred 1 uheld 1 vige 1 kjøkken 1 ulejlighed 1 snitte 1 advare 1 forstand 1 regne 1 mel 1 guldring 2 dygtighed 1 frue 1 bagvendt 1 akkord 1 mester 1 sygdom 1 dobbelt 1 lærred 2 kostbar 1 nag 1 sølle 1 nagle 11 tryk 1 betænkelig 1 modsætte 1 voldgrav 2 tømme 1 vindebro 1 uretfærdighed 1 saadant 1 skaar 2 paastå 1 maade 1 væddemaal 1 stjaal 1 stjaale 1
Text of Danish publication	?808. For et hundrede Aar siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte saa med at lave alle Nag- lerne. Han sad midt i Gaarden og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Saa gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde han, men de Nagler, der skulde til, de skulde til. Ja, nu skulde han ikke gjøre sig mere Ulejlighed, sagde Fruen, nu vilde hun have en anden til at bygge Laden, for hun havde jo ingen Tro til, at han kom nogen Vegne med det, hvad han nu skulde have for hans Arbejde med Naglerne? ¦ »Aa,« siger han, »nu kan Fruen give mig Lærred til en Skjorte,« og saa vilde han have en af Pigerne til at sy den til ham, men han skulde nok selv skjære den, for det forstod han bedst. Det gad Fruen se, og hun flyede ham Lærredet. Han lagde det saa sammen paa Tøm- merblokken og huggede ned i det med hans Bredøgse, bare et Hug. Nu kunde Fruen se efter, sagde han, om ikke Skjorten var skaaren til. Og godt nok, det var den. Saa fik hun jo bedre Tanker om Man- dens Dygtighed, nu kunde han blive og bygge Laden, men det var nu alligevel en bagvendt Maade at lave Naglerne først, mente hun, naar de skulde bruges sidst, han kunde umulig saa bestemt beregne, hvor mange Nagler der skulde til. Jo, det kunde han nok, sagde han. De slog saa et Væddemaal om, at hvis det ikke kom til at passe med Naglerne, skulde han ingen Betaling have for sit Arbejde, men i modsat Fald skulde han have dobbelt. Saa tog han fat, men som nu Arbejdet skred frem, blev Fruen lige godt betænkelig og listede saa en Nat ned og stjal en Nagle, som hun saa gjemte. Den Dag Laden var rejst, siger hun saa til Mesteren: »Nu er der gaaet Svind i Nagledyngen, og der blev nok endda en for lidt.« »Det gjorde der,« sagde Nordmanden, »men den maa være stjaalen.« Jovist, nej han havde regnet fejl, paastod Fruen, og han fik ingen Betaling. Saa gik Nordmanden hen og hængte sig. Men med Fruen tog det ogsaa en sølle Ende. Hun var meget hovmodig af sin Rigdom, og da en af hendes Piger en Gang advarede hende og brugte det Ud- tryk, at Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker og ophøjer, saa trak hun en kostbar Guldring af sin Finger og kylte den ud i Voldgraven, idet hun sagde: »Saa vist som jeg aldrig mere faar denne Ring at se, saa vist skal heller aldrig min Rigdom faa Ende.« Men Dagen efter blev der fanget en Karpe i Voldgraven og bragt op i Kjøkkenet, og da den blev skaaren op, fandtes Fruens Guldring i den. Fra den Tid hjemsøgtes Gaarden af det ene Uheld større end det andet, der kom Sygdom blandt Kvæget, der kom Udplyndring ved Fjendehaand og mere saadant, og til sidst maatte Fruen gaa ud fra Gaarden med Betlerstav i Haand. Men det lod til, at hun med det samme gik fra hendes Forstand, for strags efter vendte hun tilbage og hentede den Nagle, hun havde stjaalet fra Tømmermanden, og idet hun gik ud over Vindebroen, sagde hun: »Ingen Rigdom, som erhverves ved Uretfærdighed, kan holde et Menneske oppe. Nu vil jeg prøve, om jeg kan sejle paa denne Nagle.« Saa kastede hun Naglen ud i Vandet og sprang selv bagefter og druknede. Sigurd J. Kristensen, Ry. [Ubberud S., Odense H.]? Mon ikke Horsbjærglund skal være Korsebjærglund? J. E. T. K.
Map