Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_B_00183

Story DS_02_B_00183

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Houehold spirits / Nisser
Publication ID	DS_02_B_00183

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Skrolles hede
Keywords associated with this story	sidde 1 horn 1 fornærme 1 træffe 1 narre 1 binde 1 fad 2 ryg 3 grød 2 sædvanlig 1 fortryde 1 georg 1 passer 1 stund 1 tang 1 beslutte 1 hævne 1 lovlig 1 røøen 1 skjule 1 smor 2 hævn 1 smorrette 1 sødgrød 1 storst 1 kow 1 ombygge 1
Text of Danish publication	?183. Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han sig meget. En aften, da han som sædvanlig kom for at få sin grød, fandt han ikke smor deri og blev da naturligvis meget fornærmet, samt besluttede at hævne sig. Han gik så ned i stalden og tog fat på den storste og bedste ko, der fandtes, tog den ved hornene og vred halsen om på den. Da han nu havde siddet og gottet sig en stund over sin hævn, kom han dog i tanker om, at det var bedst at spise sin grød alligevel. Nu fandt han smorret på bunden af fadet, ti det var skjult af pigerne for at narre ham lidt. Så fortrød han rigtig nok, hvad han havde gjort, og beslut- tede at gjøre det godt igjen. Han tog da den dode ko på nakken, og gik med den hen over heden til en anden stor gård, hvor han vidste, at der stod en ko af samme lød og lige så god, tog så den levende ko på nakken og bar den tilbage. Da han nu havde fået deno ind i stalden og bundet, klagede han sig slemt i sin ryg: «Aå håå, mi ryg, Skrålles hie wa låog, å den røø kow wa tang, åå håå, mi ryg.» Han sagde det så hojt, at folkene nede i gården kunde høre det. Georg Hitnmelstrup.
Map