Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_03_0_01385

Story DSnr_03_0_01385

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Legends about treasure / Sagn om skatte
Publication ID	DSnr_03_0_01385

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rind
Keywords associated with this story	uvejr 1 aften 1 rig 1 huje 1 nøgle 2 lomme 1 redskab 1 husmand 6 tung 1 begynde 1 mening 1 frygtelig 1 pusle 1 dele 1 brede 1 kaste 1 forsøge 1 spøgeri 1 split 1 somtid 2 skrin 5 lempelig 1 urørt 1 part 4 stenkiste 1 pust 1 lettelig 1 silkeklæde 1 blød 1 ovenpaum 2 maaske 1 saadanne 1 middelsom 1
Text of Danish publication	?1385. Der var en Mand, der havde en Huj paa hans Ejendom, og den var tæt ved en Vej. Somtid kunde de se Lys paa den Høj, og somtid saa de noget sort noget, der puslede omkring ved den. Han gik saa hen og solgte noget af hans Ejendom og fik en Husmand paa det, men den Høj, som Spøgeriet gik paa, beholdt han jo til hans egen Part. Husmanden fik saa ogsaa at se en Nat, te der stod Lys ved den Høj, og han havde netop et Par Gange før været med til at tage Penge af saadanne Høje og var forsøgt i den Ting. Han gik saa hen til Manden en Aften og siger: »Hør, du er vist rigere end du ved af at sige.« »Hvordan det?« siger han. »Jo, for a har set Lys paa den, og det maa være for noget, der skal aabenbares, der maa være Penge eller Guld, der skal op.« ¦ »Ja, saa er det maaske din Mening, der skal kastes efter det,« siger Manden, »a har ogsaa flere Gange set noget sort Fusleri omkring ved Højen.« »Ja, det er vel Fanden selv, der har sin Gang der,« siger Husmanden. »Saa kan det vel ikke hjælpe at tænke paa at komme i Lag med det?« »Jo, ham skal a nok expedere,« siger Husmanden, »det har a været med til flere Gange. Lad os kun give os til at kaste den første Nat, det bliver godt Vejrlag, og saa skal a nok komme til dig.« Men saa havde Manden, der ejede Højen, en Karl, der fik i Sinde at komme dem i Forkjøbet. Manden gik saa og passede paa ham og var henne ved Højen om Dagen for at se, om der var ikke kastet i den, og da den endnu var urørt, saa gik han hen til Husmanden: »Vi maa til at kaste i Højen.« »Ja a var kjed af at faa begyndt,« siger han, »naar vi ikke skulde kunne gaa det igjennem, og det har set ud til Uvejr hver Aften.« Saa kom han et Par Aftener efter med Redskab, og det gik godt med Arbejdet. Saa kom de først til en Stenkiste, og under den var et Skrin. Det laa der en bitte sort Hund ovenpaa, og den havde en Nøgle i Kjæven. Saa tog han et Silkeklæde af hans Lomme og bredte ud ved Siden af Skrinet, og saa tog han lempelig ved Hunden og lagde den ovenpaa det. De tog nu Skrinet, men frygtelig tungt var det, og de maatte tit give Pust. Saa sagde Hun- den: »Havde du ikke taget mig saa lettelig og lagt mig saa blødt, saa havde du ikke kommet saa godt fra det.« De bar nu Skrinet hjem og skulde til at se, hvad der var i det. De havde ikke faaet Nøglen med, og det var rede til at gaa dem paa med at faa Skrinet split ad. Endelig væltede Pengene ud. Nu kunde de ikke ret blive ens om, hvordan de skulde faa dem delt. Den ene tykte, han var nærest til den største Part, og den anden gjorde ogsaa. Husmanden vilde have to Parter, og Manden vilde ogsaa, for han sagde, te Højen var hans. »Da kan a give jer et godt Raad,« sagde Konen, »I kan trække Lod om det.« Manden, der ejede Højen, fik saa de to Tredje- parter, Og saa blev de rige begge to. Filip Mikkelsen, Rind. Rind S., Middelsom H.
Map