Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00041

Story DSnr_04_0_00041

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Small kings and their feuds. Kings. Enemy invasions / Småkonger og deres fejder. Konger. Fjenders indfald
Publication ID	DSnr_04_0_00041

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rersø
Keywords associated with this story	finger 1 eje 1 dronning 4 betale 1 drag 1 bonde 2 sælge 2 sejle 1 del 1 træde 1 sild 1 farvel 1 indenfor 1 gaffel 1 tilfældigvis 1 vant 1 nødig 1 engang 1 trænge 1 dække 1 kjør 1 ter 1 slot 2 sindig 1 brev 1 føje 1 brænde 1 trappe 1 tjener 1 strande 1 segl 1 herefter 1 bon 1 arv 1 vis 1 skildvagt 1 bælt 1 kjørsel 1 sæbe 1 sva 1 tør 1 gaarde 1 gaardmand 1 raad 1
Text of Danish publication	?41. Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede paa Rersø, og der siges, at det var ude paa Draget. Hun kom i Land paa en lille Vragstump og ind til en Gaardmand paa Rersø, som hed Hans Hansen. Gaarden vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til Vaskning og nogle andre Smaating. Margrete lod ingen vide, hvem hun var, men bad kun om Lov til at kjøre med til Kalundborg. Om Morgenen, de skulde kjøre, fik de først Øllebrød og Sild, og saa kom hun op paa Brændelæsset, og de kjørte. Da de kom til Ornum, holdt han stille og stod af og slog lidt Græs til Hestene. Margrete stod ogsaa af Vognen og spurgte, om det kunde gaa an. Han svarte, at det gik nok, naar Herremanden paa Aagaard ikke fik det at vide, for han ejede Ornum, men hvis det skete, fik Bon- den Straf. Efter en sindig Kjørsel kom de omsider til Kalundborg. Paa Vejen havde Dronningen raadet ham til at kjøre op paa Slottet med Brændet og sælge det der, for de betalte det bedst. Men han sva- rede, at det vilde han ikke, for der blev han kun til Nar. Hun blev dog ved med det, og da de var nær ved Byen, gav han endelig efter, for han kunde nok trænge til saa mange Penge, han kunde faa. Der stod jo en Skildvagt ved Slottet, og han gjorde Honnør. Da Bonden saa det, vendte han sig til Dronningen og sagde helt tørt: »Kan hun se, vi blev til Nar.« Hun svarede: »Kjør blot op til Trappen.« Det gjorde han, og Margrete stod af, og der kom en Tjener og tog imod Heste og Vogn, og saa bad hun ham træde indenfor. Han vilde jo nødig, men maatte med og blev nu klog af, hvem han havde haft til Huse og kjørt for. Der blev dækket Bord for ham, men han kunde ikke haand- tere Kniv og Gaffel og maatte bruge Fingrene, som han var vant til hjemme. Derefter vilde han sige Farvel, men Dronningen sagde til ham, at han skulde blive lige saa længe hos hende, som hun havde været hos ham, nemlig 3 Dage. Han maatte føje hende, og herefter kjørte han hjem. En Tid efter fik Rersøerne et Brev med kongeligt Segl, og det lød paa, at Rersøs 16 Gaarde skulde have Ejendomsret til et Stykke Jord paa Ornum, og det skulde deles imellem dem. Det Stykke Jord havde Margrete skridtet af, mens Bonden sov, og Hestene aad det afslaaede Græs. Det skulde de nu have til Arv og Eje som Bedested paa Kalundborg-Vej en, og de skulde tillige fritages for alle Tiender af det. Opt. af Gravlund Nielsen. Helsinge S., Løve H.
Map