Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_B_00226

Story DS_02_B_00226

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Houehold spirits / Nisser
Publication ID	DS_02_B_00226

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	trække 1 gry 1 række 1 lykkes 1 kjende 1 djævel 1 bande 1 skat 1 ni 9 læs 1 kvie 3 bås 2 handel 1 dryppe 1 grød 1 behøve 1 li 1 fortryde 1 gjerrig 1 lykke 1 velstand 1 ty 1 sag 1 fin 1 sød 1 flytte 1 snakke 1 kravle 1 evig 1 mær 1 ihvor 1 hende 1 enig 1 smor 1 bal 1 fjæl 1 gjenganger 1 band 1 mås 1 ildklemme 1 skramme 1 svie 1
Text of Danish publication	?226. Der var en mand og en kone, der havde en nis- pug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mær- kend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men konen tykte, det kunde endda blive godt, for alt det andet lykkedes jo så godt. Som de nu ligger og snakker om det, så lettes der en fjæl i gulvet, og en lille nis kom op med hans røde lue på og siger til manden, te det måtte han ikke være vred over, for den bås var lige over hans bord, og når kvierne skulde stå der, vilde ajlen dryppe ned på det. Det vilde han ikke have, og der- for lod han alt det andet lykkes så meget bedre. Når manden vilde lade den stå tora, skulde ingen do. En gang døde der en blåskimmel for dem, sådan en grumme hest, og det græd konen over. Så siger nis til hende, at det skulde hun ikke, for han skulde nok hente hende én, der var meget bedre, og det gjorde han også. Men hun græd endnu. Så spurgte han ad, hvad hun græd nu for. Jo, hun var så evig ræd for, at der skulde komme nogen og kjendes ved den hest, og så tro, at de havde stjålet den. »Nej, du skal hverken scirge eller gry, for a hår hendt dem låndt nejer i Mås å Ty.» Konen blev så enig med nis pug om, at han skulde skatte dem mange penge, og så skulde han have søde bogetgrod hver aften med meget smor i. Men hun måtte ikke svie dem. De skulde stå på kjøkkenbordet, og der skulde han hente dem. Det gik nu godt en tur, men så fik manden at se, te han stod der op af kjokkengulvet og tog dem grød. Han vilde lige have bandet over det, men konen satte hånden for haus mund, og det blev så ikke til mere. Men om natten, da han havde ligget og spekuleret på det en tag, rejser han sig og går hen og lægger ildklemmen og ildskovlen over det hul, hvor nis pug kravlede op af, han vidste nok, det var det bedste råd. Nis gjorde så ikke mere, end han stak hovedet op imellem sagerne og sagde: «Haha! her kan du se, at jeg hverken er en djævel eller gjenganger, du behøver ikke at lægge noget over kors for mig.» Dermed forsvandt han igjen. Så siger manden til konen : «Nu vil vi have gården solgt, for vi vil ikke være her.» Det græd hun over og var kjed af, men nis pug sagde, at det skulde hun ikke være kjed af, for han skulde nok flytte med. Så fik manden gården solgt, og de kom til flytten. Men så lav de havde læsset det sidste læs, som manden selv vilde kjøre med, og der var alt skram- mel på den vogn, for han var grov gjerrig og vilde have alt samlet med, og han så kjørte ud af porten, råbte nis pug, idet han rakte hovedet op: «Haha, vi flytter i dag med bal- lier og med bøtter (siges fint og læspende).* Det fortrød manden svært på, han havde gjort en solle handel, og nu kunde han se, han skulde have nis pug at trækkes med, ihvor han blev af. Ane Marie Pedersdatter, Egholt