Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00207

Story DSnr_04_0_00207

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DSnr_04_0_00207

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ødis
Keywords associated with this story	tilfælde 1 fruentimmer 1 dejlig 1 færdes 1 gruelig 2 huje 1 silde 1 springe 1 jærn 1 binde 1 rytter 1 tilligemed 1 forud 1 smuk 1 vædde 1 samle 1 sko 1 kurv 1 omringe 1 vers 1 mur 1 herre 2 vove 1 vældig 1 begrave 1 skynde 1 vinde 1 fri 2 slås 2 stald 1 regne 1 ord 1 hest 1 sværge 1 spøgeri 1 jæger 1 jorde 1 opføre 1 befale 1 haar 2 slem 1 dørtærskel 1 skal 1 kirkegulv 1 blik 1 karm 1 hævn 1 bebrejde 1 sadle 1 forbitre 1 junker 1 bygte 1 haand 1 spøen 1 fovsel 4 dør 1 saadant 1 umaadelig 1
Text of Danish publication	?207. Junker Eskild paa Estrup friede til Jomfru Antolille paa Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt paa Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer paa Estrup i Besøg. Saa kom de i Snak om Kvindfolk, og saa siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var saadan en vældig Jæger, og det var egentlig det eneste, han brød sig om. Men saa tager Eskild Ordet og siger: »Dersom du ser den Jomfru paa Fovslet, saa skal du nok blive forlibt i hende, hun er saa umaadelig smuk.« Saa sagde Adelbrandt igjen, te dersom det var Tilfældet, saa skulde han ogsaa nok vinde hende, men Eskild sagde nej, det kunde han ikke, for hun havde givet ham en Kurv. Det kom de saa til at vædde om, og saa drak de Brudeøl forud den samme Nat; men Dagen efter var det en Søndag, og da skulde de drage til Kirke, for saa skulde han se hende, hun drog nemlig til Kirke hver Søndag. Lav de kom ind i Kirken, var de jo halvfulde og hujede, te det var gruelig. Adelbrandt gik rask op ad Kirkegulvet, og han havde en Buket i Haanden, den smed han ned foran hende, men hun viste ham et foragteligt Blik. Han blev forbitret over det, og da de skulde ud af Kirken, stod han ved Døren og friede der til hende. Men hun viste ham væk. Han vilde hjælpe hende ud i Vognen, men hun skød ham til Side. De andre Herrer tog til at skranne, og saa svor han en gruelig Hævn, han skulde nok finde hende paa Fovslet. Nu sadlede han sin Hest og drog dertil, men hun leede ad ham og gjorde Nar til. Ikke mange Dage efter kom det Bygte, at han var rejst væk. Hun troede det ikke i det første og turde ikke komme uden for Gaarden. Men til sidst vovede hun sig dog til Kirke, nu havde hun ikke været der længe. Da hun kom ud i Fovslet Skov, blev Karmen omringet af 15 Ryttere. Hun befaler nu Kusken at vende om, men det er for silde. Adelbrandt trækker hende ud af Vognen og binder hendes Haar til hans Hestes Hale, for hun havde saadan dejlig langt Haar. Nu red han til Drenderup alt det, Hesten kunde springe. Saa siger han til hans Moder, hun skulde skynde sig at stille an, for de vilde have Bryllup den samme Nat. Men hun var jo omtrent død. Mode- ren bebrejdede ham det og sagde, det var skidt, han havde gjort. Saa gik han op paa Loftet og hængte sig den samme Nat. Siden den Tid har der været saadant Spektakel paa Drenderup. Hestene sloges i Staldene hver Nat, og der var ligesom et Vindtræk gjennem Huset. De Døre, han var færdedes igjennem den Nat, de sloges op og i. Hans Moder blev bange for at være der og tænkte paa at flytte fra Gaar- den. Saa snakkede hun med Præsten om det, men han mente, det blev nok bedre, naar Adelbrandt blev jordet, for han laa jo Lig endnu. Men efter Bisættelsen blev det meget værre. Saa snakkede derned en klog Mand om, hvad han mente, de skulde gjøre, og han sagde, de skulde begrave Adelbrandts Hoved under Dørtærskelen. Det gjorde de ogsaa, men det var det samme. Til sidst fandt de paa at mure det ind paa Loftet. Spøgeriet blev lige godt ved, men nu ikke i saa høj en Grad, saa de kunde da være der. Pandeskallen har været der for 20 Aar siden. Lautrup i Øster-Lindet, der forhen var For- pagter paa Billeslund, han fortalte, at han havde set Skallen, den laa imellem noget gammelt Jærn, for de vilde af med den. Nu er Gaarden brændt, og der er opført en ny Gaard, saa nu er det Spø- geri vel væk. A har hørt en Vise om det, men kan ikke huske mere end det ene Vers: Jeg regner ikke mer paa Hr. Adelbrandts Tro, end paa min Faders gamle Sko.
Map