Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00273

Story DSnr_04_0_00273

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DSnr_04_0_00273

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sevel Stubbergård
Keywords associated with this story	gjenfærd 2 tænde 4 gnide 1 rumstere 1 stoppe 1 du 1 omgang 1 skære 1 ærme 1 pas 1 slukke 2 betale 1 toskilling 1 ansigt 1 behøve 1 vaske 1 spyt 1 kage 1 sult 1 dele 1 begå 1 tilhøre 1 student 2 lys 2 karlfolk 1 frygte 1 ugudelig 1 live 1 vej 1 koste 1 stævne 1 sølle 1 uvæsen 1 ginding 1 ufødt 1 foreholde 1 grøn 1 gylden 1 gru 1 besørge 1
Text of Danish publication	?273. Stubbergård skal en gang have tilhørt en vis Knud Gylden- stjerne, der var en meget hårdhjærtet og ugudelig mand. Han skal i sit liv have gjort så mange misgjerninger, at han ikke kunde finde ro i sin grav efter døden. Hver nat gik han og rumsterede i gården, så det var en gru, og det var knap nok, folkene kunde være i fred for ham. Dette her uvæsen fik en fattig student, Bertel Ufødt, at høre, det var nok ellers en sølle stymper, denne Bertel, han skulde have været præst, men blev aldrig andet end student. Sit navn havde han af, at han ikke var født som andre mennesker, men skåret ud af sin moders side. Grumme klog var han ellers i at mane, hvilket nok også var det eneste, han duede til, og nu vilde han prøve at sætte Knud Gyldenstjerne ned. Han stævnede denne til at give møde en bestemt aften i Sevel kirke. Da det led mod tiden, gik Bertel til kirken i følge med en pige, han mente at skulle have hjælp af. »Du behøver ikke at frygte,« sagde han til hende, »når du ved dig fri for at have haft omgang med karlfolk, men er du ikke ren på dette område, må du helst gå hjem.« Pigen var ved godt mod, mente hun, og fulgte trøstig med til kirken. Da de kom derind, tændte Bertel tre lys og sagde, at det eneste hun havde at gjøre, var at holde lysene tændte; blev et slukket, måtte hun straks tænde det igjen. Lidt efter kom gjenfærdet, som Bertel straks tog sig af, idet han foreholdt det de mange misgjerninger, det havde begået i levende live. »Pas dig selv,« svarede spøgelset, »du er heller ikke ren, du har som dreng stjålet en kage!« »Jeg var sulten,« svarede Bertel, »den kostede ellers en skilling,« og idet han smed en toskilling over skulde- ren, sagde han: »Nu er den betalt!« »Du kan alligevel ikke mane mig, da du ikke har vasket dig i dag!« skreg spøgelset. Bertel spyt- tede på sit ærme og gned sig i ansigtet. »Nu er det besørget.« Spøgelset vilde dernæst slukke lysene, men pigen var ferm til at få dem tændt igjen, og så fik det heller ikke magt i det. Gjenfærdet vilde så løbe fra Bertel og satte af ad Stubbergård til, men Bertel havde nok bud efter det igjen, han stoppede det omtrent midt vejs, og der måtte utysket ned, enten det sprang eller sang. »På dette sted har der, så længe jeg kan huske, al tid været en grøn plet,« lagde min med- deler til. M. Møller. Sevel S., Ginding H.
Map