Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00278

Story DSnr_04_0_00278

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DSnr_04_0_00278

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	gifte 1 nadver 1 trent 1 smuk 1 øre 1 handel 2 grød 1 avlskarl 1 male 1 skylde 1 handle 1 armod 1 datter 2 samtidig 1 næppe 2 ytre 2 ejer 1 fin 2 skjøde 1 søster 1 ulykke 1 besage 1 indtag 1 takke 1 røve 1 love 1 hustru 1 kapellan 1 skide 1 orden 1 sur 1 fader 1 frøken 1 drikfældig 1 daværende 1 gravsten 2 byfoged 1 stafet 1 høved 1 vognmand 1 opsigt 1 bing 1 seletøj 1 utøj 1 gaardmand 1 laane 1 kirkegaard 2 søgaard 1
Text of Danish publication	?278. Søren Ammidsbøl, der havde boet paa Rybjærg siden 1791, og efter Faderens Død havde faaet Skjøde paa Gaarden 1796, var en Broder til Hans Peter Ammidsbøl paa Søgaard. Søren var gift med en Kolbye, som havde en Søster gift med Postmester Koed i Bingkjøbing. Samtidig var der to Søstre Bruun. Den ene var for- lovet med en Kapellan paa Holmsland, hun hed Kirstine, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig ikke. Hendes Søster blev gift med en Gaardmand i Boling i Sønder Lem. Ved østre Side af Velling Kirkegaard ligger der en Gravsten over Kirstine, og den er sat af Søren Ammitsbøl, som der kalder hende Søster. Ejeren af Vennergaard var paa samme Tid Anders Lang, der var en meget smuk og meget fin Mand. Han kjørte med Snogepander paa sit Seletøj, og det gjorde da stor Opsigt, naar han kom kj ørende til Ringkjøbing. En Gang kom min Bedstefader Degnen Sand paa Holmsland ind i samme Stue paa Gjæstgivergaarden, hvor Lang var, og det tog han Degnen meget fornærmeligt op, han var ham jo ikke fin nok. Da Sand nu ytrede: »Hvilket stort Pibehoved De har der, Lang, det er jo som en Tøjrekølle,« saa svarede han: »Ja, nu vil jeg ogsaa flytte mine Høveder,« og dermed drev han Degnen ud med stor Haan. Lang blev indtaget i Fru Ammidsbøl, og hun i ham. Det led Fru Lang jo meget under. En Dag, da Fru Ammidsbøl var ovre paa Venner- gaard i Besog, kom der Bud, at hendes Mand var bleven pludselig syg. Hun tog saa hjem, men da hun kom til Rybjærg, havde han lagt Malet, og saa døde han strags efter. Det var i 1812. Nu søgte Lang om at faa udvirket Skilsmisse med sin Kone, de havde endda en Søn og 2 Døtre sammen., og han lovede Byfoged Sponneck i Ringkjøbing, at hvis han kunde faa den udvirket, og han kunde blive gift med Ammidsbols Enke, saa vilde han give ham Velling Kirke, som han ejede. Nok er det, de fik Tilladelsen og blev gift, men levede ulykke- lig med hinanden. Hun led af Krampetilfælde, og der gik tit Stafet efter ham, naar han var ude. Han gav ogsaa altid sin Avlskarl Be- sked om, hvor han red hen. Under Anfaldene maatte der altid være to Karle til Rede for at holde hende. Nu var Lang jo ogsaa bleven Ejer af Rybjærg, og Døtrene flyttede med ham derover, men Sønnen kom med Moderen, da hun rejste bort fra Egnen, og hun blev senere gift med en Vognmand Andreassen i Varde. Jeg ved ikke, om Fru Ammidsbøl, nu Fru Lang, døde paa Rybjærg. Men Lang gik fra Gaarden af Armod, han var nu ogsaa bleven meget drikfældig. Det var 1824, og Agent Laurids Buch junior kjøbte den. Den blev dog ikke tilskjødet ham, men hans Broder Lavrids, der boede i Bing- kjøbing, fordi han var Fallent. Saa solgte han Gaarden 1827 til Thomas Bruhn. Lang var imidlertid flyttet ud til sin gamle Fader i Skander- borgSilkeborg Egnen, men var netop i de Dage, da Thomas Bruhn var i Handel om Gaarden, kommen ud paa Besøg i Egnen, og saa kom han ogsaa til Rybjærg, just som de sad og handlede. Som de nu sad der i Stuen, og Handelen gik i Orden, ytrede Agenten: »Her er nu 3 Ejere af Rybjærg samlede.« Som gammel Mand var han ogsaa der ude i Egnen, men Folk vilde næppe laane ham Hus, da han var fuld af Utøj. Han kom ogsaa ind i et Hus, som han tit var kommen forbi, mens han boede paa Vennergaard, og næppe den Gang vilde se til. Netop i det samme sad Folkene og spiste deres sure Grød til Nadver. Konen spurgte ham, om han vilde have noget med, og han svarede ja, se, nu kunde han godt tage til Takke. Søren Ammidsbols Gravsten findes paa Velling Kirkegaard om- trent midt for den østre Side af den. Omkring Graven var i sin Tid sat et Træstakit, som den daværende Ejer af Vennergaard, Søren Nielsen, vilde have røvet, fordi Lang skyldte ham Penge, dem han ikke fik, da Lang gik fra Gaarden. Anders Langs Hustru hed Marie Vandborg. Velling S., Hind H. Efter Frøken Bruhn, Skindbjærg.