Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00319

Story DSnr_04_0_00319

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DSnr_04_0_00319

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ryde
Keywords associated with this story	velhavende 1 tønde 2 skjæppe 1 middel 1 lind 3 sjælden 1 hænde 1 port 1 trug 2 rytter 1 fad 1 øre 1 møde 1 føre 1 ære 1 ligvis 1 natur 1 krigsfolk 1 fjende 1 nytte 1 betragte 1 rigdom 3 fylde 1 velstand 1 lyde 1 linde 2 rimeligvis 1 sjæl 1 fodre 1 stodder 1 gods 1 evig 1 vandring 1 rase 1 and 1 røve 2 greve 3 kræmmer 1 doktor 1 ofre 1 kostbarhed 1 svigersøn 1 vesterhavet 2 fjæl 1 nedgrave 1 dynd 1 ægte 1 plyndre 1 fællig 1 kanske 1 tilmed 1 svensk 2 ginding 1 frøken 1 pest 1 skrift 1 sande 1 bissekræmmer 1 overfalde 1 adelig 1 gravsten 1 aar 1 sølvsager 1 pistol 1 strømme 1 formodning 1 nøj 1 herregaarde 2 saale 1 aabnet 1
Text of Danish publication	?319. Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Saa kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde ogsaa hans Kone, og saa stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig saa paa Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gaa til, han traf da paa sin Bejse sammen med en adelig Frøken, Komtessen paa Rydhave, og blev gode Venner med hende. Men da det kom Greven for Øre, blev han jo rasende, aldrig i Evighed skulde hans Datter ægte saadan en Stodder. Kræn Linde gik lige til Greven selv og spurgte frimodig: »Er det kun Rigdom, det kom- mer an paa for at faa Naadigherrens Datter?« Da lo Greven haanlig og sagde: »Javel kun Rigdom, mød med en Tønde Guld inden Aar er omme, saa skal du blive min Svigersøn.« ¦ »Med Guds Hjælp skal det ske,« sagde Kræn Linde, han havde nu altid saadan en stærk Tro. Fra nu af havde han det forunderligste Held i alt, hvad han tog sig for. Dag for Dag øgedes hans Velstand, saa da et halvt Aars Tid var gaaet, havde han samlet den første Skjæppe Guldskillinger. Forat kunne føre des flere Handelsvarer med sig anskaffede han sig nu en tohjulet Vogn og en Hund til at hjælpe med at trække den. Den Hund var tilmed meget vagtsom og bidsk, saa den kanske kunde komme ham til Nytte, hvis han blev overfalden, hvad ikke saa sjælden hændte velhavende Kræmmere. Paa samme Tid drog der svenske Krigsfolk gjennem Landet og røvede og plyndrede, hvor de kom frem. En Dag anfalder to svenske Ryttere ham, men han havde da faaet Tid til at lose hans Hund fra Kærren, og en Pistol havde han ved sig. Han og Hunden i Fællig gjorde det saa af med Svenskerne. Nu viste det sig, at deres Mantelsække var fyldt med Guld- og Sølvsager, der natur- ligvis var røvet Gods, men nu blev det jo Kræn Lindes. Ikke længe efter gjorde han sin anden gode Lanter. Det var i en Gaard i Marsken, at han saa, hvordan Konen fodrede Ænderne af saadan et kunstigt Trug. Da han havde betragtet Truget nøjere, spurgte han, om han kunde kjøbe det, og han fik det ogsaa for et Dusin Bomuldstørklæder. Siden viste det sig, at hans Formodning slog til, Fadet var af purt Guld. Det var rimeligvis et Slags Smykkeskrin fra Ditmarskerkrigens Tid, den Gang Sluserne blev aabnede for Vandet fra Vesterhavet, saa det strømmede ind over Fjenderne, og de og deres Kostbarheder blev trampet ned i Dyndet. Endnu tredje Gang gjorde Kræn Linde et godt Kup, idet han fandt en stor nedgravet Skat. Nu kunde han møde paa Rydhave med hans Tønde Guld, og han fik saa Datteren. Hans Vel- stand blev ved at øges, han kjøbte den ene store Plerregaard efter den anden: Nørre-Vosborg, Kjærsholm, Palstrup. Otte Herregaarde var han til sidst Ejer af og kunde sige med Sanden, at han kunde kjøre paa hans egen Grund lige fra hans Port paa Palstrup og til Vesterhavet. Men med alt det blev han ved at være en ydmyg Mand og gjorde eget godt med sin store Rigdom. Paa hans Gravsten staar en Ind- skrift, som han selv havde gjort, og den lyder da saaledes: To Gang' fire Herregaarde gav mig ikkun fire Fjæl, Gud ske evig Lov og Ære, som bevarede min Sjæl. Ryde S., Ginding H. Sigurd Jens Kristensen, Ry.
Map