Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00325

Story DSnr_04_0_00325

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DSnr_04_0_00325

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	eng 1 helvede 1 plet 1 kvinde 1 øg 1 broder 1 gro 1 toskilling 2 samle 1 nærme 1 gjerrig 2 forlange 1 frist 1 snakke 1 opfylde 1 bevis 1 guldring 1 akkord 1 sørge 1 streg 1 trang 1 eg 1 eftersom 1 aar 1 haand 1 skaar 1 stjaale 1
Text of Danish publication	?325. Herren paa Voergaard var død og kom hjem til Gaarden hver Nat med fire sorte Heste for, og Ilden praasede ud af Øgene. Saa vilde Fruen gjærne have at vide, hvor han var, og hvordan han havde det. Nu havde deres Kusk en Broder, som var Præst, og saa siger Fruen til Kusken, om han kunde ikke faa at vide ved Præsten, hvordan de skulde faa Snak med ham. Ja, han gaar ogsaa til Broderen, der siger: »Ja, det kan nok gaa an at faa Snak med ham og spørge ham, hvordan han har det, og hvor han er. Men du skal sørge for at faa Bevis for, at du har snakket med ham. Du skal forlange hans Guldring af ham, og den skal du samle op i din Kjoleflig, for den vil brænde dig i Haanden, hvis du tager den der.« Han standsede ham saa om Aftenen .... »Jeg er i Helvede; og hvis Fruen ikke giver Bønderne deres Enge tilbage, som eg har taget fra Bønderne, saa kommer hun der ogsaa.« Men hun vilde ikke give dem tilbage. Hun var saa gjerrig saa gjerrig den Frue, ja hun sad og vand paa en Guldgarnvinde paa Vejen til Kirken. Hun havde da gjort Akkord med Fanden, at hun skulde have et Aars Frist at leve i. Da Tiden saa var omme, skulde Kusken spænde for og kjøre af sted med hende, og Kuskens Broder, Præsten, var med. Men saa havde Fanden ikke opfyldt alle sine Pligter, og han maatte da lade hende leve et Aar til. Da de saa kom igjen andet Aar, da kom hun ikke tilbage. Hun er manet ned, og Pletten er ude i Pulshusene, der er kjendt endnu, og der er en sort Streg, hvor hun gaar frem ad, eftersom hun nærmer sig Gaarden. Der groer ingen Græs der, og det er helt sort. En Præst, der var skaaret ud af hans Moders Side, manede hende. Hun sagde: »Der er ingen, som er født af Kvinder, der skal forvise mig Gaarden.« Han havde stjaalet et Toskilling-PIvedebrød, men det var af hans store Nød og Trang, og saa drev han en Toskilling til hende. Da hun saa ikke havde andet at lade ham høre, saa fik han Mon med hende. Maren Nielsdatter, V.-Brønderslev. Vor S., Dronninglund H.