Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00337

Story DSnr_04_0_00337

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DSnr_04_0_00337

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gram
Keywords associated with this story	skov 1 iblandt 1 dige 1 djævel 1 gruelig 1 soldat 2 rende 1 svinde 2 mark 1 fuld 1 slukke 1 redde 1 bonde 2 frelse 1 bestemt 1 vild 1 redelighed 1 agere 1 mangle 1 mur 2 re 1 bøsse 2 revne 1 sædvanlig 1 svar 1 gjengjæld 1 sende 1 jomfru 1 mælde 1 møller 1 velsignelse 1 nysgjerrig 1 megen 1 tungsindig 1 plaske 1 glas 1 fremtid 1 vare 1 kjæreste 1 and 1 vindue 1 lys 2 slot 1 indmure 2 venlig 1 skyldig 1 dobbelt 1 dygtig 1 urolig 1 rigtignok 1 grev 2 komme 1 sus 1 bøn 1 standende 1 tilmur 1 grevinde 1 søn 1 haard 1 saadant 1 nytaarsaft 1
Text of Danish publication	?337. De gamle Grever paa Gram har altid haft Titel af Marskal og boet her, men for det meste ligget ved de danske Armeer. I Grev Skaks Tid havde han Soldater her. De har diget Markerne og Skovene ind. Naar de var færdige med saadant noget, saa drog de af igjen. Grev- inden blev her derimod, og hun regjerede. Hun var saa haard ved Bøn- derne og befalte dem at møde der nede hver Dag til Hove. Der var to Bønder i Skjoldager, der var fiffige nok og skød Ænder, som laa om Natten og plaskede i Damstedet, og skød et Dyr, naar de havde Lyst til det. Det bliver saa mældt til hende af Skovbetjentene, at de Skjold- ager Bønder skød hendes Vildt og Sager, og hun sendte saa Bud efter Danske Sagn. IV. 9 dem. De kom, og hun var venlig nok og bød dem et Glas Vin. Saa siger hun, at de var nok dygtige til at bruge Bøssen, og nu havde hun skre- vet til hendes Mand om det, og han havde svaret, at hun skulde blot sende ham dem, saa skulde de nok faa Lov at bruge Bøssen. De blev saa Soldater og maatte være det i 10 Aar. En Gang var hendes Mand med alle hans Jagtherrer paa Gaarden, og saa var de ude paa Jagt. Da de om Aftenen kom tilbage, var hun ikke færdig med hendes Paaklædning, for hun havde jo meget at tage vare. Hun hørte, de kom i Gaarden, og blev nu saa vred paa Kammer- jomfruen, at hun gav hende Hug, men det blev for meget. Saa brændte hun hende, og det er derfor hun gaar igjen. De havde flere Sønner, og iblandt dem var én, som var noget tro- skyldig og blev ved at gaa her hjemme paa Gaarden. Saa gik han og blev Kjæreste med Møllerens Datter, men det maatte jo ikke være, og Moderen satte sig saa meget imod det, som hun kunde. Saa havde han hørt fortælle, at naar han gik op paa Kirkegaarden Nytaarsaften Kl. 12, da kunde han se, hvem der gik i Graven, og den skulde saa dø, inden det kommende Aar var omme. Nu vilde han jo nok se, om hans Moder ikke skulde dø, da hun var saa meget imod hans Forlovelse, og saa gik han ogsaa derop. Men han saa Kjæresten gaa i Graven, og derover blev han dobbelt tungsindig og døde kort efter. Grevinden manglede alle Tider Penge, og saa forskrev hun sig til Djævelen for at faa nogle. Til Gjengjæld skulde hun høre ham til, naar to bestemte Vogslys var brændt op. Nu fik hun Guds Velsignelse af Penge og levede i Sus og Dus som sædvanlig. Lysene sparte hun gruelig paa, men de svandt og svandt. En Aften, som de stod og brændte, blev hun grov urolig ved at tænke paa Fremtiden og sendte saa Bud efter Præsten i Gram og fortalte ham det hele. Han gav hende det Raad at slukke dem, og saa lade dem indmure i Gram Kirke, for der kunde de være i Fred. Hun lod dem ogsaa indmure i Østreenden af Kirken. Men saa en Morgen tidlig før Dag slog Lynilden ned i Kirken, og nu blev der sendt Bud op til Slottet, at Kirken brændte. Hun kom saa rendende i hvid Nattrøje og fik Folkene til at gjøre, hvad de kunde, for at redde den østre Ende. Den blev ogsaa standende, og saadan blev hendes Skat frelst. 1846 blev Kirken re- pareret, og Murene var fulde af Revner. Da var mange Folk nysgjerrige efter at se, om de Lys var der. Der var et tilmuret Vindue eller en Dør, og inde i Muren der fandt de en lille sort Dingsen. Saa sagde Inspek- tøren : »Der har vi Fanden skal gale mig Lysene, saa det er ikke Snak, der har vi hele Redeligheden.« Lyset var rigtignok sort, men den Mand han kan jo forvende alting, véd vi nok. Gram S., Haderslev Vester A. Mads Dam, Gram.
Map