Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00445

Story DSnr_04_0_00445

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DSnr_04_0_00445

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Saltum
Keywords associated with this story	skrald 1 skjælde 1 bande 1 rend 1 kirke 1 rum 1 skind 1 svire 1 præke 4 rem 2 møde 1 liste 1 fod 2 hugge 1 pak 1 skulder 2 ansigt 1 skjæg 1 ed 1 tigge 1 forrest 1 stikke 1 opmærksom 1 prækestol 1 husker 1 tro 1 kage 2 pikke 2 slide 1 vendsyssel 1 de 1 alter 1 strid 1 altergang 1 nap 1 forbande 2 præst 1 satan 3 løjer 1 onkel 1 misfornøjet 2 faa 2
Text of Danish publication	?445. Der var en Præst i Saltum, der hed Milling, han var slem til at svire og bande og sakkentere. En Gang skulde han til Gjøl at præke i Vakancen. Saa sagde Kusken til ham en Dag, de var ude at kjøre: »Husker I efter, Faaer, at I skal til Gjøl at præke paa Søndag«. Han svarede: »Er det saa snart ved de Tider, da skal de Satan ta' mig ogsaa faa.« Saa kom jo Dagen. Det var bekjendtgjort, at den gale Præst fra Vendsyssel skulde komme og præke, og alle Folk vilde da til Kirke. Der var saa mange Vogne, saa mange Vogne og Mennesker, saa de hængte paa Ryggen af hverandre der inde, for de kunde ikke ellers faa Rum. Siden han kom paa Prækestolen, saa stod han saadan længe og saa sig omkring, og saa sagde han: »Jeg er kommen her i Dag for at fortolke eder noget nyt, mine Venner.« Saa begyndte de at stikke hverandre i Siden og tænkte: »Nu er han mødt, nu bliver der Løjer.« Men saa gjorde han saadan en Præken for dem, at de kom haatte græ- dende ud af Kirken allesammen. Saa kunde de sige, de havde hørt den gale Præst. Præsterne omkring i de andre Sogne kaldte han Katekismuspræster, dem estimerede han ikke stort. De vilde til at have ham til Provst. En Dag han var ude at kjøre, pikkede han Kusken paa Skulderen og sagde: »Nu vil de have mig til at være Provst.« »Vil Faaer saa ikke det?« »Nej, troer du, jeg vil være Provst og slide mine Heste og min Vogn op for at kjøre omkring og se efter deres Kirker og deres Skidt, nej Satan ta' mig, om jeg vil være Provst.« Han var en Gang her i Hune Kirke at holde Altergang. Da han kjørte op til Kirken, fortalte han Kusken, hvem han havde til Alters: Der var Grøtkræn og Glarkjæsten og Futswum og alt det forbandede Pak, og de skulde ha' lidt, for det var ret noget Troldpak. Denher Grotkræn sagde en Gang til Præsten, at han var misfornøjet med det Navn. Saa svarer Præsten og siger, at det var hans egen Skyld, for han gik og grøftede og kjøbte Skind (At grøtte: give ondt af sig, han gaar saadan og grotter i Dag: mukker, er halvt misfornøjet). Præsten og Degnen kom tit i Strid oppe i Kirken og fik fat i hver- andre. En Gang kom han ind i Kirken og havde faaet Skjægget af den ene Side af Ansigtet, men ikke af den anden. Da tog Degnen Hold i ham og fik ham ned igjen, saa han kunde faa sig gjort færdig. Han var vel fuld den Gang. Naar han blev vred paa hans Kone, kaldte han hende Kancellifitten, for hun var en Kancelliraadsdatter. Hun var saa nap, men det var Præsten ikke, og han kunde ikke lide den Nøjhed. En fattig Kone kom og vilde tigge noget Brød, men det vilde Konen ikke give hende. Da Præsten blev opmærksom paa det, greb han en Kage og løb efter hende og raabte og hvælld, men kunde ikke naa hende, for Konen troede, det var rent galt, at Præsten kom efter hende. Saa maatte han tilbage igjen med Kagen og skjældte hans Kone saadan ud for det. Han havde Familie paa Lundegaard, og en Dag skulde han der- over i Besøg. Saa pikkede han Kusken paa Skulderen, før de kom til Porten, og sagde: »Nu skal du Satan ta' mig kjøre til og ind for den store Dør, saa de kan mærke, det er Præsten fra Saltum, der kommer.« Han sad i en Læderstol, der var fastspændt med Remme, og der lister Kusken sig saa til at spænde de to forreste Remme op. Kusken selv sad paa et Vognskrin med Fødderne nede paa Hamlen. Saa hugger han Skrald, og det var gode Heste, og da de sætter til Rend, saa dejser Præsten bag over med Fødderne lige i Vejret, og saadan holdt han for den brede Dør. De kommer ud, og saa siger de: »Hvordan er det, Onkel kommer.« »Det er den forbandede Kusk, der har gjort Lumskeri ved min Stol.« Lars Kristian Madsen, Rønneliden. Saltum S., Hvetbo H.
Map